Computerworld Summit 2016, der i dag finder sted i København, bliver den hidtil største udgave af konferencen, der nu har været afholdt tre år i træk.
Der ventes op mod 600 deltagere, når it-beslutningstagere, it-professionelle og it-leverandører mødes på SAS Radisson Blu Scandinavia på Amager.
"Det bliver den hidtil største udgave af Summit. Vi har flere talere end nogensinde - over 20 indlæg og tre forskellige spor. Og vi har også flere udstillere end nogensinde," siger Maibritt Møller, eventchef på Computerworld.
Computerworld Summit tager udgangspunkt i, at den teknologiske innovation buldrer afsted, og at nye it-løsninger giver dig fantastiske muligheder for at effektivisere og nytænke dit arbejde, din organisation og din forretning.
Se hele programmet for Computerworld Summit.
På dagens Summit kan du blandt andet høre en række internationale talere og deltage i spændende debatter og round tables.
Blandt keynotetalerne er serieentreprenør Mark Curtis, der taler om 'living services.'
Peter Lorentzon, der er vice president Volvo Car Group, giver et indblik i udviklingen af fremtidens digitale biler.
Bliv også opdateret på det aktuelle trusselsbillede af Thomas Kristmar fra Forsvarets Efterretningstjeneste, Center for Cybersikkerhed.
Du kan stadig nå det
Computerworld Summit 2016 byder desuden på en række indlæg om de nye trends inden for digital innovation, disruption, data analytics, sikkerhed, mobility og meget andet.
Summit slutter først sidst på dagen, og der er fortsat få pladser tilbage, hvis du skulle få lyst til at kigge forbi.
Se hele programmet for Computerworld Summit.
Følg også Computerworld Summit på Twitter på #cwsummit