Når Computerworld Summit d. 13. april 2016 slår dørene op for 500 it-professionelle, er det en tætpakket dag fyldt med spændende talere i en blanding af fælles keynotes og dedikerede spor.
(Har du ikke sikret dig din gratis billet til Summit endnu, kan du gøre det her - bare husk, at der er få pladser tilbage).
Har du en særlig udfordring, som du gerne vil have feedback på - eller bare lyst til at høre andre it-professionelles erfaringer med et emne - bør du tilmelde dig et af de eksklusive roundtables i løbet af dagen.
Hvert roundtable varer en time, og rundt om bordet sidder der 8-10 andre it-professionelle som dig selv - parat til en diskussion om sikkerhed, cloud-løsninger eller it-infrastruktur.
For at sikre en spændende debat, har hvert roundtable en Computerworld-redaktør for bordenden, som ud over at fungere som ordstyrer også har en række relevante spørgsmål med i ærmet.
Du kan se en oversigt over de ledige roundtables nedenfor.
Vil du allerede nu reservere en plads, kan du skrive til os på events@cw.dk med dit navn, titel, firma samt titlen på det roundtable, du vil reservere plads på.
Den første omgang roundtables er om formiddagen på Summit og afholdes fra klokken 10:00 til 11:00.
Moderator er Computerworlds debatredaktør Niels Veileborg. Partner: Bitdefender | Mængden og styrken af ransomware-angreb vokser ganske voldsomt i Danmark, og samtidig dukker der pludselig helt nye sofistikerede typer op. I denne roundtablediskussion vil vi fokusere på, hvordan man som virksomhed eller offentlig myndighed teknisk og organisatorisk forholder sig til den voksende trussel.
Hovedtemaerne er blandt andet:
|
Moderator er Morten Sahl Madsen, Computerworlds test- og forbrugerredaktør Partner: Citrix | Overgangen til skyen er allerede i gang for mange virksomheder, men beslutningerne ender ofte med at komme fra forretningen og ikke it-afdelingen. Forretningen køber services uden it-afdelingens indblanding, som efterfølgende skal stå for vedligeholdelsen af cloud-løsningerne.
Men hvordan bliver it-afdelingen bedst gearet til selv at tage beslutninger om cloud og mobile, og hvilke udfordringer ser it ved cloud? Hovedtemaerne er blandt andet:
|
Anden omgang roundtables er om eftermiddagen på Summit og afholdes fra 13.15 til 14.15
Moderator er Computerworlds debatredaktør Niels Veileborg. Partner: Nutanix | Servervirtualisering og cloud har forandret meget i de danske it-afdelinger. Nu er næste naturlige skridt virtualisering af storage og netværk. Jernets betydning er altså kraftigt på retur, men alligevel er der stadig mange it-afdelinger, som mener, det er nødvendigt at have server/storage-specialister ansat.
Er det et rimeligt synspunkt i 2016, hvor intelligente systemer kunne tage over og frigøre betydelige midler til det, der for alvor kan gøre en forskel for virksomheden? Hovedtemaerne er blandt andet:
|
Moderator er Morten Sahl Madsen, Computerworlds test- og forbrugerredaktør Partner: Comparex | Licensstyring, audits og behovet for at være compliant er uundgåelige dele af en moderne it-afdelings faste opgaver.
Samtidig er forventningen, at IT kan sikre overblikket, gennemsigtigheden og indsigten - så din organisation kan gøre op med traditionelle arbejdsgange. I denne roundtablediskussion er fokus på, hvordan du kan arbejde nemmest muligt og gøre op med kludetæppet af it-løsninger, som udfordrer både budgettet, overblikket og sikkerheden Hovedtemaerne er blandt andet:
|
Sådan deltager du: Reserver en plads ved at skrive til Computerworld Events-teamet på events@cw.dk med dit navn, titel, firma samt navnet / nummeret på det roundtable du vil reservere plads på.
Læs mere om Computerworld Summit og om hvordan du sikrer dig en gratis billet her.