Artikel top billede Ikon

Android er næsten 100 procent sikret mod malware - sålænge du bare holder fingrene fra denne knap

Din smartphone er for alvor blevet et mål for hackere og it-kriminelle. Du er godt sikret, hvis du bare holder fingrene væk fra én bestemt indstilling.

Der findes mange it-kriminelle, som ønsker at rippe dig for penge, dine data eller det, der er værre.

Ofte sker det ved at lokke dig til at installere et program på din computer, som herefter overtager kontrollen, eller krypterer hele systemet for at kræve en løsesum.

Og det samme kan ske på din smartphone.

Men hvis du bruger sund fornuft og holder dig fra at ændre en bestemt lille indstilling i din Android-telefons indstillinger, kan du føle dig ret så sikker.

Måden du undgår det på, er ved at undlade at installere apps, der ikke kommer fra Googles Play Store.

Alt efter hvilken telefon du har, ligger indstillingen lidt forskellige steder.

Oftest finder du den dog under Indstillinger > Sikkerhed > "Ukendte kilder". Sørg for at feltet er slået fra, så du ikke kan installere apps fra andre butikker end Play Store.

Stol ikke på ukendte kilder

Det lyder banalt bare at undgå at installere apps udenfor Googles butik, men det er et kendt trick fra de it-kriminelle.

Nogle ondsindede pop-up beskeder såsom en flash player update, som ikke-rutinerede smartphonebrugere kan tro er ægte, vil overbevise dig om at slå feltet fra for at installere "flash-opdateringen", hvorefter malware vil stjæle dine kreditkortoplysninger. 

For langt størstedelen af al malware florerer uden for Googles butik.

Sikkerhedstjenesten Avast fortalte i december, at størstedelen af al malware finder du i tredjepartsbutikker, som du ofte ser i Kina eller Rusland.

Butikkerne indeholder ofte gratis udgaver af apps, der koster penge i Googles Play Store, men til gengæld kan din Android telefon få sig en rigtig slem dataforkølelse i form af ransomware eller virus.

Den almindelige Android-bruger henter kun apps fra Googles Play Store, men bliver du af en app, hjemmeside eller mail opfordret til at ændre "Ukendte Kilder"-feltet, så vær på vagt. Med mindre du virkelig stoler på afsenderen, bør du lade være.

Google beskytter dig... næsten
Android er den mobilplatform, hvor der er mest malware, men holder du dig i Googles fold, i Google Play Store, så kan du føle dig sikker.

I hvert fald mere sikker, end hvis du hentede apps udefra.

For Google har også oplevet, at der slipper apps igennem med skadelig kode, men det er et fåtal.

På iOS kontrolleret apps i Apples App Store i højere grad end hos Android, og derfor er der også færre eksempler på malware til iOS.

Der har dog været eksempler på malware i butikken, hvor app-udviklere har fået inficeret sine apps via en bagdør i en modificeret version af udviklingsprogrammet Xcode.

Apple har dog fjernet de inficerede apps.

Læs også: Apples App Store ramt af malware: Apple fjerner malware-inficerede apps

Har du oplevet at få en virus på din smartphone? Hvordan skete det, og hvad gjorde du efterfølgende?


  • Seneste nyt
  • Læses lige nu
  • Mest læste
  • It-job
  • Søg


Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere








Læses lige nu