Artikel top billede

Nu kårer vi Danmarks bedste CIO 2016 - indstil din favorit-kandidat

For 11. gang kårer Computerworld og IDC Danmarks bedste CIO. Tilmeldingen er åben for indstillinger til den prestigefyldte titel. Se her, hvad det kræver at vinde.

Der findes mange dygtige it-ansvarlige i Danmark. Men 10 af dem skiller sig ud som de allerbedste gennem årene.

Så mange er nemlig blevet kåret som Årets CIO af Computerworld og IDC gennem årene.

Kåringen har typisk haft stor effekt for dem personligt samt for deres organisation, da ingen CIO er i stand til at løfte de krævende opgaver alene, men altid løfter opgaverne i samarbejde med en kompetent organisation.

Kender du den dygtigste it-chef?

Nu søger vi efter kandidater til Årets CIO 2016.

Vi opfordrer dig til at give lyd, både hvis du kender en it-ansvarlig, som du mener har fortjent titlen, eller hvis du mener, at du selv har så meget at skyde med, at du kan komme i betragtning.

Skal du kunne komme i betragtning, kræver det, at du er godt fremme i skoene. For Årets CIO skal ikke alene være umanerligt god til ledelse.

Vedkommende skal også være execptionel dygtig til at forstå, rådgive og betjene forretningen og dens virkelighed.

Denne betjening rækker i dag langt ud over simpel drift af it-systemer.

For udnyttelsen af it er for virksomhederne i dag af afgørende betydning:

Skal man kunne slå konkurrenterne, skal man forstå at udnytte it til at fremme virksomhedens egenart og til at gentænke processer og produkter på nye og skarpe måder - ligesom man skal kunne forstå og udnytte nye disruptive elementer, økonomi, strategi og produktudviklingens cyklusser.

Det ligger således i kåringens formål, at kandidaterne skal have kompetencer inden for it-ledelse, strategisk ledelse og lederskab og samtidig have 'betydning ikke alene for en professionel anvendelse af it i organisationen, men også bidraget til forretningen (innovation, vækst, kundeservice),' som det er formuleret i de formelle krav.

Du kan læse mere om de formelle krav her.

Sådan gør du

Efter fristens udløb analyserer IDC alle indkomne besvarelser og udvælger de 10 bedste kandidater, som præsenteres for juryen, som herefter vælger de fem mest relevante kandidater.

De fem nominerede offentliggøres på Computerworld.dk og gennemgår sideløbende en vurdering baseret på interviews.

Selve kåringen finder sted ved en ekslusiv middag på Sølyst i Klampenborg nord for København 9. juni.

Vil du indstille dig selv som kandidat, bedes du udfylde dette skema.

Vil du indstille en anden som kandidat, bedes du udfylde dette skema.

For begge skemaer gælder det, at vi skal have din indstilling senest 6. april.

Eksklusiv skare

Vinderfeltet gennem årene udgør en ekslusiv skare af de allerbedste it-chefer i Danmark.

Du kan læse om vinderne gennem årene herunder.

2015: Torben Ruberg, Falck.

2014: Claus Hagen Nielsen, COWI.

2013: Jens Hartmann, Grundfos.

2012: Mikael Munck, Saxo Bank.

2011: Torben Bonde, Vestas.

2010: Michael Moesgaard, Dong.

2009: Michael S. Hansen, Region Sjælland.

2008: Niels Molzen, Danisco.

2007: Kenneth Egelund Schmidt, Danfoss.

2006: Lars Mathiesen, Nykredit.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere