Artikel top billede

Dine apps kan vises side om side i version 7. Dump: Google.

Smugkig: Sådan bliver Android 7 på din telefon

Google har løftet en anelse af sløret for den kommende Android 7. Her kan du se hvad, der kommer til at ske med din telefons software.

Lanceringen af Android 7, også kaldet N, ligger noget ude i fremtiden, men i den seneste tid er der begyndt at pible oplysninger om styresystemet op til overfladen, og nu har Google såmænd frigivet en tidlig udgave af Android N.

Der er tale om en såkaldt preview-udgave rettet mod udviklere.

Det betyder i praksis, at koden er ufærdig, men man får alligevel en indikation om, hvad, der kommer til at ske med den populære software.

Multivindue giver flere apps på samme tid

Den funktion, der har fået mest opmærksomhed i den kommende udgave, kaldes for multivindue-funktionen.

Den sørger for, at man kan have flere applikationsvinduer åbne ved siden af hinanden.

På håndholdte enheder kan applikationerne enten vises side om side eller placeres over hinanden, hvor apps så fylder hele skærmen ud.

Google fortæller dog, at producenterne selv kan vælge at anvende en freeform-udgave af teknologien, som overlader det til brugeren at bestemme størrelsen på det vindue, som applikationerne skal vises i.

Android N kommer også med en billed-i-billed-funktion, som indebærer, at du kan fortsætte med at afspille videoindhold, mens du bruger applikationer. Du kender måske funktionen fra din fladskærm, der kan vise flere kanaler på samme tid.

Styresystemet i Version 7 kan desuden samle notifikationer, hvilket eksempelvis betyder, at man kan samle alle beskeder, der komme fra samme app i en gruppe.

Ligeledes bliver det muligt at besvare indkomne beskeder direkte fra dette vindue, hvilket Google kalder for direct reply.

Doze-funktionen, der kom i version 6.0, får angiveligt en fintuning, så den bliver mere effektiv.

Det er den funktion, der deaktiverer data- og strømkrævende funktioner, når telefonen ikke er i brug. Den forbedring skal forsyne telefonerne med en længere batterilevetid.

Du kan finde flere informationer om versionen på Googles udvikler-blog.

Det tager tid at få versioner ud

Det tager dog tid, før de nye Android-versioner rammer brugerne.

Nye tal fra Androids udviklersite viser, at den mest populære Android-version stadig er 5.x også kendt som Lollipop, der blev sendt på gaden i november 2014.

I dag kører godt 36 procent af alle Android-telefoner Lollipop enten som Android 5.0 (16,9 procent) eller version 5.1 (19,2 procent).

Den allernyeste Android-version, Marshmallow eller Android 6.0, blev frigivet i oktober, og den har kun 2,3 procent af Android-folket på deres telefoner.

Læs også: Marshmallow-udrulningen står i stampe: Så få har fået den nyeste Android-version

Det vil sige, at mere end 60 procent af Android-brugerne kører med versioner af det Google-udviklede styresystem, som er 2,5 år gammelt - eller ældre.

Læs også:
Android-opdateringer leveres i sneglefart: Så langsomt går det med de nye versioner




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere