Artikel top billede

Dansk spilfirma blev opkøbt af Microsoft - nu lukker det

Microsoft lukker danske Press Play Studios fire år efter, at it-giganten købte selskabet.

Det danske spilfirma Press Play Studio er blevet lukket af Microsoft.

Det skriver Microsofts europæiske Xbox-afdeling i en pressemeddelelse.

Det sker i samtidig med, at Microsoft stopper udviklingen af storspillet Fables Legends og overvejer lukningen af spilfirmaet Lionhead Studios i Storbritannien.

"Efter megen overvejelse har vi valgt at stoppe udviklingen af Fable Legends og diskutere de ansættes fremtid, og vi stopper for udvkilingen af Projekt Knoxville og lukker for Press Play Studios i Danmark," skriver Hanno Lemke, General Manager hos Xbox Europe. 

Lukningen sker ifølge Microsoft på grund af en omstrukturering af Microsofts investeringer til udvikling af spil.

Købt for fire år siden
Press Play er bedst kendt for at have produceret spillene Max and the Magic Marker, efterfølgeren Max: The Curse of Brotherhood, Tentacles! og Kalimba, alle spil til de forskellige smartphone-systemer.

De danske spiludviklere blev opkøbt af Microsoft tilbage i 2012, da firmaet bestod af 21 ansatte for et ikke oplyst beløb.

Det var efter opkøbet et af de spilfirmaer, hvis spil var at finde i Microsofts app-butik til Windows Phone, Windows Store.

Dengang var der en tro på, at fremtiden sammen med Microsoft ville være lys.  

"Som uafhængig spiludvikler jagter man ofte det næste projekt og den næste finansiering, og i den kontekst kommer man ofte til at satse meget konservativt. Indtil videre har Microsoft Studios vist sig at være dem, der har været mest interesseret i at lave kreative og nye ting," sagde Rune Dittmer til Computerworld tilbage i 2012.

Microsoft lover i pressemeddelelsen at hjælpe de ansatte i både Press Play Studios og Lionhead Studios videre, enten ved at blive inden for Xbox-udviklingen eller med at finde et andet job inden for spilbranchen.

Læs også: 

Verdens bedste e-sportshold kommer fra Danmark: "Adrenalin-suset, når publikum jubler, er for vildt"




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere