Artikel top billede

Googles mangeårige topdirektør og nuværende bestyrelsesformand skal hjælpe det amerikanske forsvar med teknologiudvikling. Foto: Google.

Det amerikanske forsvar hyrer Google-topboss: Han skal gøre militæret mere hi-tech

Googles bestyrelsesformand Eric Schmidt er håndplukket af det amerikanske forsvar til at lede en ny innovations-tænketank. Læs her, hvad Eric Schmidt skal lave for det amerikanske Forsvarsministerium.

Droner, semi-automatiske dræberrobotter og kunstig intelligens i spandevis.

Det amerikanske forsvar er vel nok et af de mest teknologisk veludviklede i verden.

Og nu skal det så have endnu et solidt skud informationsteknologi, efter Eric Schmidt er håndplukket af USA's forsvarsminister Ash Carter som formand for et spritnyt rådgivningspanel til det amerikanske Forsvarsministerium i Pentagon-bygningen.

For Eric Schmidt er til dagligt bestyrelsesformand hos Googles moderselskab Alphabet, efter han tidligere også sad i flere år som administrerende direktør for selvsamme Google.

For nyligt blev han så udvalgt som formand for dette nyoprettede rådgivningspanel, Defense Innovation Advisory Board. Her skal han sammen med et dusin andre ledere tilføre det amerikanske forsvar viden om hurtig prototype-udvikling, forretningsanalyser, mobile apps og brugen af cloud computing.

Derudover må det forventes, at Eric Schmidt kan spæde til med erfaring fra robotindustrien, efter Google for godt to år siden købte en af de førende robotselskaber i form af Boston Dynamics.

Det skriver Wired.

Vil tættere på Silicon Valley

Endnu mangler forsvarsminister Ash Carter og Eric Schmidt at udpege resten af rådgivningspanelet, som skal udgøres af folk, der har solid erfaring med at lede større private eller offentlige organisationer.

Der er med udvælgelsen af Eric Schmidt også lagt op til, at mange af de resterende cirka 10 pladser i rådgivningspanelet skal besættes af folk fra det it-tunge Silicon Valley-område i staten Californien.

Samtidig er der lagt op til, at Eric Schmidt og resten af rådgivningspanelet skal holde sig uden for diskussioner, hvor det er den amerikanske militære strategi, der bliver vendt.

Udover at hyre Eric Schmidt til at smede det noget kølige forhold mellem Silicon Valley og det amerikanske forsvar tættere sammen, er Pentagon også i gang med at oprette en decideret US Cyber Command-enhed, der skal have 6.200 folk, når enheden er fuldt besat.

Derudover har Pentagon også inviteret såkaldte white-hat-hackers inden for firewall'en for at teste en række forsvarssystemer, som du kan læse mere om her:

USA sænker paraderne: Kom og hack Pentagon

Læs også:

Hacker spadserede direkte ind i FBI's it-systemer: Ringede til support og fik password




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere