Artikel top billede

USA sænker paraderne: Kom og hack Pentagon

Det amerikanske Forsvarsministerium inviterer i løbet af foråret hackere inden for, så ministeriets cybersikkerhed kan afprøves i stor skala. Det er dog ikke alle hackere, der velkomne til at bryde ind.

For første gang i amerikansk historie inviterer det offentlige USA nu hackere til at forsøge sig med at bore sig vej ind i landets Forsvarsministerium.

Under overskriften 'Hack the Pentagon' opfordrer Forsvarsministeriet 'ansvarlige' hackere til at melde sig under fanerne og afsløre eventuelle svagheder i netværket, på hjemmesiden og applikationer.

Hvis der findes fejl, bliver hackerne belønnet med en dusør. Hvor meget dusøren er på i dollar og cents, afslører Forsvarsministeriet dog ikke noget om i sin pressemeddelelse.

"Jeg udfordrer altid vores folk til at tænke ud af vores femkantede boks, som udgør Pentagon. Ved at invitere ansvarlige hackere til at teste vores cybersikkerhed, vil vi ganske givet få en brugbar test," forklarer USA's forsvarsminister Ash Carter på sitet og fortsætter:

"Jeg har fuld tillid til, at dette innovative initiativ vil styrke vores digitale forsvar og ultimativt styrke vores nationale sikkerhed."

Har haft besøg fra Syrien

Det amerikanske Forsvarsministerium inviterer dog ikke hvem som helst til at hamre på firewall'en.

Alle udvalgte testhackere skal gennemgå et sikkerhedstjek, hvorefter de bliver lukket ind i en kontrolleret proces, som desuden er tidsbegrænset.

Samtidig gør Forsvarsministeriet det klart, at missionskritiske netværk ikke vil blive lagt ud i tests til at blive hacket igennem. Men tidligere har det vist sig, at også noget nær uskyldige it-systemer på amerikansk grund kan hackes.

Eksempelvis fik syriske hackere for godt et halvt år siden adgang til ministeriets hjemmeside, hvorefter de publicerede propaganda på sitet.

Det kan du læse mere om her: Syriske hackere ydmyger USA på det amerikanske forsvars website

Det amerikanske Forsvarsministerium nyligt lancerede 'Hack the Pentagon'-program vil løbe af stablen i april.

Ministeriet vil løfte sløret for flere detaljer om programmet i de kommende uger.

Læs også:
Hacker spadserede direkte ind i FBI's it-systemer: Ringede til support og fik password

Kina og USA i sensationelt samarbejde med at pågribe top-hackere




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren