Artikel top billede

Dansk telekæde hårdt ramt: Afdeling efter afdeling må lukke

De 12 tidligere TDC Erhverv-butikker, der for et år siden etablerede telekæden KLC Erhverv, er nu reduceret til syv. To KLC Erhverv-afdelinger er netop begæret konkurs.

Yderligere to butikker i telekæden KLC Erhverv - de tidligere TDC Erhvervscentre - må nu dreje nøglen om.

Kædedirektør Keld Scheel bekræfter over for Computerworld, at KLC Erhverv i Aalborg og i Holstebro lukker. 

Han oplyser samtidig, at der nu er syv KLC Erhverv-butikker tilbage.

Da KLC Erhverv i februar sidste år blev etableret, var der 12 butikker i følgende byer: Hjørring, Aalborg, Randers, Thisted, Silkeborg, Holstebro, Varde, Vejle, Horsens, Brøndby, København og Lyngby.

Det fremgår af KLC's hjemmeside, at afdelingerne i Horsens, Thisted, Randers, Holstebro og Aalborg nu ikke længere indgår i kæden.

TDC trak stikket

Det er kun et år siden, at 12 af de tidligere TDC-centre meddelte, at de ville etablere en ny telekæde, KLC Erhverv, der skulle bestå af butikker over hele landet.

For tre måneder siden meddelte KLC-kæden, at den indgik et samarbejde med Telia om at forhandle Telias erhvervsløsninger - og at der nu var 10 KLC-butikker landet over.

Det kan du læse mere om her.

Det var i efteråret 2014, at TDC valgte at opsige 60 partneraftaler rundt omkring i landet, så selskabet gik fra 65 partnere til blot fem.

Efterdønningerne af TDC's beslutning om at opsige de 60 partneraftaler var dramatiske.

Flere af de tidligere TDC Erhvervscentre måtte dreje nøglen om, fordi de ikke længere havde lov til at forhandle TDC-løsninger.

Det kan du læse mere om her.

I februar sidste år meddelte 12 af de tidligere TDC Erhverv-butikker dog, at de nu ville forsøge sig med kæden KLC Erhverv.

"Vi mener, at der er et stærkt, lokalt grundlag for at drive telebutikker. Vi synes, det er en dårlig idé at centralisere alting," udtalte kædedirektør Keld Scheel dengang.

Da KLC Erhverv gik i luften med de 12 butikker sidste år, blev det meldt ud, at der ville være omkring 150 ansatte i den nye kæde, og at den ville få en samlet omsætning på 150 - 200 millioner kroner.

De 12 butikker er nu reduceret til syv. 

Læs også:

TDC-partnere blev droppet af TDC - nu indgår de samarbejde med Telia

Ny dansk telekæde: 12 TDC Erhverv-butikker danner nyt selskab

Atea genopliver dødsdømte TDC Erhvervscentre med overraskende plan

Konkursbegæringer på stribe hos dødsdømte TDC Erhvervscentre

TDC opsagde 60 partneraftaler: Nu overvejer Atea fremtiden med TDC

TDC opsagde 60 partneraftaler: Kunderne blev spammet




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere