Artikel top billede

LTE-sendemast fra TDC. (Foto: Uffe WengFotojournalist Uffe WengPhotojournalist Uffe Wengwww.uffeweng.dkGunløgsgade 33, 2. tv.2300 København S.Danmark / Uffe Weng)

Bølge af nye smartphones med heftige data-hastigheder på vej

Operatørerne opgraderer deres LTE-netværk, og nu kommer en bølge af nye smartphones, der understøtter de høje data-hastigheder.

Der er udsigt til markant højere datahastigheder på danskernes smartphones i de kommende år.

Det sker ved hjælp af både fremskridt på netværket og de nye smartphones, der rammer markedet.

Især den sidste del ser det nu ud til, at der begynder at ske noget med, idet flere og flere smartphones begynder at understøtte såkaldt carrier aggregation, der bruges til at maksimere hastighederne på teleselskabernes LTE-netværk.

Så vildt er vores dataforbrug

Der er for alvor kommet fut i det mobile bredbånd her i Danmark, hvor stigningen i den samlede mobile datatrafik var på hele 85 procent fra første halvår 2014 til første halvår 2015 ifølge den seneste opgørelse fra Energistyrelsen.

Dermed endte den mobile datatrafik på lidt under 90.000 TB i første halvår 2015. For fem år siden var den samlede mobile datatrafik i Danmark på blot 6.000 TB.

Læs også: Vores data-forbrug på det mobile bredbånd eksploderer: Så voldsomt stiger forbruget

For at kunne understøtte det massive trafik-boom, spenderer operatørerne massive summer på at opgradere deres mobilnetværk.

Det sker blandt andet med såkaldt carrier aggregation, hvor seneste skud på stammen er tredobbelt carrier aggregation, så man kan opnå teoretiske hastigheder på op til 450 Mbps på LTE-nettet.

Hvis forbrugerne skal kunne nyde godt af de hastigheder, kræver det dog, at de nye smartphones også understøtter carrier aggregation.

Nu skriver analysefirmaet ABI Research, at næsten 350 millioner af de smartphones, der blev sendt på markedet sidste år, understøttede LTE carrier aggregation.

Det svarer til 23 procent af alle de smartphones, der blev sendt på markedet sidste år.

ABI Research venter, at det allerede om fire år vil være 61 procent af de smartphones, der sendes på markedet, der understøtter carrier aggregation på LTE-nettet.

Så høje hastigheder understøtter de nye telefoner

Det er ifølge analysefirmaet primært Qualcomm, Samsung og HiSilicon (Huawei), der driver udviklingen med de nye chips.

"Efterhånden som LTE CA markedssegmentet udvikler sig, vil smartphones, der sendes på markedet i 2020, og understøtter LTE CA i kategori 9 og 10 med downlink-hastigheder på op til 450 Mbps repræsentere størstedelen af markedet og have en markedsandel på 35 procent."

"Men smartphones, der understøtter kategori 11 eller højere og dermed er i stand til at understøtte hastigheder på mellem 5 Gbps og 1 Gbps, ventes at få en signifikant markedsandel over de kommende år og har kurs mod at få 21 procent af markedet i 2020," lyder det videre fra ABI Research. 

Læs også: Opsigtsvækkende 4G-test hos Telenor og Intel i Danmark: Vil øge hastigheden til 450 Mbit/s

Herhjemme har TDC, Telia, Telenor og 3 alle investeret massive summer i deres 4G/LTE-netværk.

I øjeblikket arbejder flere af dem også med LTE Advanced og såkaldt tredobbelt carrier aggregation, der skal hjælpe med at øge kapaciteten i netværkene yderligere for at kunne følge med datavæksten.

Med tredobbelt carrier aggregation kan man opnå teoretiske hastigheder på op til 450 Mbps. Læs mere om det her her.

Ifølge Energistyrelsen var det i første halvår 2015 46 procent af den samlede mobile datatrafik i Danmark, der kom fra LTE-nettet, mens 54 procent blev leveret af de øvrige mobilnet.

Læs også:

Turbo på mobilnettet: Opnår hæsblæsende 4G-hastighed i nyt forsøg

Vores data-forbrug på det mobile bredbånd eksploderer: Så voldsomt stiger forbruget

Din smartphone elsker WiFi-netværk: Suger mere datatrafik end 4G-nettet

Opsigtsvækkende 4G-test hos Telenor og Intel i Danmark: Vil øge hastigheden til 450 Mbit/s

LTE/4G: Sådan er hastigheden og dækningen hos TDC, Telia, Telenor og 3

Derfor bliver 4G ikke en erstatning for hverken kobber eller fiber




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere