Artikel top billede

IBM betaler 17 milliarder kroner for selskab i sundhedssektoren

IBM-direktør Ginni Rometty har slået sin egen investeringsrekord hos Big Blue ved at lægge 17 milliarder kroner for et it-sundhedsselskab. Læs her, hvad IBM skal bruge de millionvis af nyindkøbte sygedata til.

It-giganten IBM har i det seneste års tid været ude og investere heftigt i selskaber med viden om it-sundhed og patientjournaler.

Senest har IBM lagt godt 17 milliarder kroner på bordet i købet af Truven Health Analytics, som har specialiseret sig i at cloudbaserede data management og analytics for tusindvis af storkunder i sundhedssektoren.

Mere præcis har Truven Health Analytics godt 8.500 kunder, som inkluderer hospitaler, forsikringsbranchen og offentlige myndigheder, som samlet har sundhedsoplysninger for omkring 215 millioner mennesker.

Selskabet blev senest i 2012 solgt for 8,5 milliarder kroner, og har med 20 kontorer i USA såvel som kontorer i Canada, EU og Asien siden vokset sig endnu større.

Blandt sine mest populære produkter sælger Truven Health Analytics en årlig benchmark-undersøgelse af top 100-hospitalerne i USA.

Aftalen mellem IBM og Truven Health Analytics forventes afsluttet i løbet af året, skriver onlinemediet Bloomberg News.

Skal fodre Watson

Der er ingen tvivl om, at IBM-opkøbene i it-sundhedsindustrien hænger uløseligt sammen med selskabets satsninger på sin supercomputer Watson.

Computerworld kunne for nyligt berette om, at Watson sluger omkring 800 millioner sider sundhedsjournaler i sekundet, hvilket du kan læse mere om her:

Sådan arbejder IBM på det helt store gennembrud for kunstig intelligens

Ideen med at indlæse tonsvis af sundhedsjournaler i regnemonstret er, at Watson med tiden udvikler sin kunstige intelligens ved hjælp af endnu flere data, så supercomputeren også kan stille diagnoser og komme med behandlingsforslag.

Flere sundheds-apps

IBM-boss Ginni Rometty har i denne omgang lagt sin største investering i sin tre års regeringsperiode.

Det skyldes det store potentiale inden for automatiseringen og dermed muligheden for at forøge viden og behandlingsformer markant omkring sygdomsbehandling med hjælp fra Watson.

"De fleste datasæt i sundhedsindustrien er i forskelligartede databaser. IBM's strategi er at samle disse data og gør dem tilgængelige, så både IBM og vores økosystem af partnere kan bygge sundhedsløsninger på toppen af dem," forklarer general manager for Watsons sundhedsprogram, Deborah DiSanzo, til Crains Detroit Business.

Med sine nyindkøbte oplysninger om 215 millioner menneskers sygehistorik runder IBM at have variende typer af sundhedsoplysninger for omkring 300 millioner folk.

Læs også:
"Problemet er ikke, at vores maskiner bliver intelligente, men at de bliver autonome"




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere