Artikel top billede

(Foto: Lars Jacobsen)

Jørgen Bundgaard fik spærret sin iPhone - nu jubler han over Apples kursskifte: "Det er fantastisk"

Computerworld-læseren Jørgen Bundgaard frygtede, at han søns iPhone var død for altid. Men det har en ny softwareopdatering fra Apple ændret på.

"Det er jo fantastisk."

Der er glæde at spore i stemmen hos Apple-brugeren Jørgen Bundgaard, da Computerworld overbringer ham nyheden om, at han igen kan bruge den telefon, som han fik spærret på grund af Apples såkalde "fejl 53".

Det sker efter, at Apple torsdag aften har udsendt en softwareopdatering, der fikser den omstridte fejl.  

Ville sælge telefonen

I sidste uge fortalte Jørgen Bundgaard til Computerworld, at han stod med en ubrugelig iPhone 6 efter, at han havde udskiftet glasset og fingeraftrykssensoren på sin søns telefon. 

Det kan du læse her: Jørgen skiftede skærmen i sin søns iPhone - og nu er den død: "Det er en svinestreg"

"Min søn var allerede klar til at sælge telefonen som skrot. Men jeg sagde til ham, at nu skulle han lige klappe hesten og se tiden an. For man kunne jo håbe på, at Apple reagerede på kritikken. Men hvis jeg skal være helt ærlig, så troede jeg, at Apple ville være for stædige til at rette op på det," siger Jørgen Bundgaard.

Apple oplyste oprindeligt, at der var tale om en sikkerhedsfunktion, som skulle sikre mod misbrug af iPhonens fingeraftryksskanner.

Men nu har den amerikanske virksomhed skiftet forklaring.

Apples kursændringTil tech-mediet Techcrunch oplyser Apple nu, at det aldrig var hensigten, at "fejl 53" skulle berøre den almindelige forbruger. 

"Vi undskylder for de gener, som det måtte have skabt. Det var designet til at være en fabriks-test, og det har ikke været hensigten, at den skulle påvirke forbrugerne," lyder det nu fra Apple. 

Kursændringen kommer efter at forbrugerorganisationer og forbrugeradvokater over hele verden har været ude og kritisere "fejl 53." 

Jørgen Bundgaard vurderer, at presset på Apple er blevet for stort på Apple. 

"Apple plejer jo ikke at lytte til den slags kritik. Ofte er de jo helt iskolde. Men i denne her sag er der opstået et ramaskrig, fordi det er så dyrt et stykke elektronnik, som folk har fået blokeret helt uden varsel," siger han. 

Jørgen Bundgaard har endnu ikke installeret opdateringen på sin søns telefon, men han forklarer til Computerworld, at han i løbet af weekenden vil give sig i kast med projektet.  

Læs også:
Efter hårdt pres: Apple fjerner funktion, der tvangslukker iPhones - ny opdatering klar 

Forbrugerrådet: Apple skal erstatte din iPhone, hvis den er blevet tvangslukket med 'fejl 53'

Jørgen skiftede skærmen i sin søns iPhone - og nu er den død: "Det er en svinestreg"




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere