Artikel top billede

Android 6.0 endelig på vej til Samsung-telefoner

Samsung er endelig begyndt at sende en opdatering ud til en række Samsung-telefoner, der skal opdateres til Android 6.0. Andre må dog fortsat vente.

Hvis du ejer en Samsung Galaxy S6 eller S6 Edge, så kan du endelig begynde at glæde dig. 

Samsung begynder i disse dage at udrulle den nye Android Marshmallow-opdatering til selskabet to topmodeller fra sidste år - fire måneder efter lanceringen af Android 6.0, Marshmallow. 

Opdateringen ruller ud på forskellige tidspunkter alt efter land og operatør.

Opdateringen bør blive downloadet automatisk på din S6 eller S6 Edge. Hvis du selv vil tjekke, om din telefon er klar til opdatering, kan du gå ind i Indstillinger, Om Enheden og Softwareopdatering. 

Det er endnu uvist, om den ekstra store version af S6 Edge, S6 Edge Plus, også vil få den nye opdatering i denne omgang eller den må vente et uvist stykke tid endnu sammen med de andre Samsung-telefoner. 

Samsung fortæller på sin hjemmeside, at andre Samsung-enheder i Galaxy-serien også vil modtage opdateringen "inden længe", og at den koreanske gigant løbende vil fortælle om yderligere opdateringer. 

Nye funktioner til buet skærm

Med Android 6.0 bliver Samsungs telefoner opdateret til blandt andet at have en bedre batterilevetid takket være Doze.

Doze er en software, som aktivt går ind og sætter programmer i standby og på den måde spare strøm. 

Samsung Galaxy S6 Edge får også en række nye funktioner til den buede skærm, som flader ned over telefonens sider.

Da vi testede Samsung Galaxy S6 Edge - og S6 Edge plus - opfattede vi kanterne som værende mest til pynt, men med Android 6.0 får du mulighed for at tilføje programmer, kontakter og visse "widgets", som du ikke kunne før. 

På trods af at Android 6.0 udkom tilbage i oktober, er der under 1,2 procent af alle Android-telefoner, som rent faktisk har modtaget den nye version.

Blandt de få har LG opdateret sin LG G4, og en lille håndfuld nye Android-telefoner såsom HTC One A9, Nexus 6P og 5X og Huawei Honor 8 kommer med Android 6.0 fra starten af. 

Læs også: Test af Huawei Mate 8: Gigantisk wonder-telefon overrasker




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren