Artikel top billede

Gratis kontorpakke er klar i en spritny og velpoleret udgave

Gratis-kontorpakken LibreOffice er kommet i en helt ny udgave med flere spændende funktioner på menuen. Der er også en dansk version.

Det er en god dag for dem, der er fan af open source-kontorpakken LibreOffice.

The Document Foundation, der står bag kontorpakken, har netop frigivet version 5.1 til både Linux, Windows og Mac.

Udgaven er også kommet i en dansksproget version.

Nogle af nyhederne, der bydes på, er integreret support til fjernservices som eksempelvis Microsofts Sharepoint, OneDrive og Google Drive samt bedre kapabilitet med Microsofts dokumentstandard.

Det betyder i praksis, at du kan åbne og gemme direkte i disse tjenester uden tilføjelsesprogrammer.

Alle tjenester, der anvender CMIS- protokollen (Content Management Interoperability Services), bør virke direkte fra LibreOffices Remote File-funktion.

Nye menuer

Der er sket en oprydning i menuerne, og således kommet nye menuer i både Writer, Calc og Impress - LibreOffices tekstbehandlings-, regneark- og præsentationsprogram. Ligeledes er de masser af smårettelser og tilføjelser.

"De nye menuer er konsekvensen af, at sidepanelet overtager flere opgaver, hvilket igen er led i en større designmæssig udvikling af programpakken," fortæller danske Leif Lodahl, der sidder med i udviklingsarbejdet af LibreOffice.

Du kan finde en samlet oversigt over nyhederne her

På vej på nettet

LibreOffice er et produkt af mere end 1.000 frivillige udvikleres arbejde, og kontorpakken har en anslået brugerskarer på cirka 100 millioner verden over.

Der er dog ikke en præcis opgørelse over de danske brugere.

"Jeg ved det desværre ikke præcist. Region H bruger det konsekvent i deres kliniske platform, en del virksomheder, skoler og gymnasier bruger det, og så er Gribskov Kommune også et eksempel," lyder det fra Leif Lodahl.

Projektet startede i 2010 som en afstikker fra OpenOffice-projektet, der var styret af Oracle.

Mange udviklere var dengang utilfredse med det store firmas håndtering af projektet, hvilket altså blev til en ny version med et nyt navn.

Læs også: LibreOffice: Sådan vil vi slå Oracles OpenOffice

Siden da har folkene bag formået at skabe et af de mest anvendelige gratisprogrammer, der findes i dag.

Kontorpakken er således inkluderet i hovedparten af Linux-distributionerne som standard, men kan altså også benyttes på de øvrige platforme.

De næste udviklingstrin i LibreOffice er en webudgave ala Office 365 samt apps til Android.

Begge findes i øjeblikket i developer-versioner.

Document Foundation har ikke udmeldt officielle udgivelsesdatoer for disse produkter.

"Realistisk set kommer de i produktionsmodne udgaver sidst i 2016," siger Leif Lodahl til Computerworld.

Læs også:
LibreOffice: Sådan vil vi slå Oracles OpenOffice

OpenOffice-folk dropper samarbejde med Oracle

LibreOffice får en ordentlig omgang makeup: Nu kan du teste en spritny udgave




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren