Knopskudte it-løsninger, lovtung hverdag og en stærkt voksende kompleksitet i mainframe-miljøet.
Nej, her er ikke tale om den danske stats it-udfordringer ude i ministerier og styrelser, men om de seneste års virkelighed for den nordiske storbank Nordea med 11 millioner kunder.
Læs også: Hemmeligt dokument afslører: Staten forbereder stor-opgør med CSC som offentlig kæmpe-leverandør
Frem mod sommeren 2014 havde banken iefterhånden en del år taget de indledende knæbøjninger til et stort, fælles it-platformsskifte for de fire nordiske hovedlande, efter banken har kørt med meget uensartede platforme.
Flere forsøg på integration er aldrig for alvor blevet til noget for Nordea.
Og for halvandet års tid siden vendte bankens bestyrelse og topledelse deres tommelfingre i vejret til fællesprojektet, der med et budget på omkring 7,5 milliarder kroner hurtigt fik ben at gå på.
Løsninger før internettet
Op mod 80 procent af projektet sigter mod, at Nordea skal have implementeret en ny og fælles kernebanking-platform med eksempelvis låneprodukter, kundeinformationer og transaktioner.
"Vores systemer er efterhånden 20 til 30 år gamle, og selv om de dengang blev udviklet som robuste state-of-the-art-mainframeløsninger, kan vi ikke længere fremtidssikre dem," forklarer Nordeas COO for retailbanking, Christian Bornfeld, som også er projektansvarlig for implementeringen af den nye it-platform.
"De egenudviklede løsninger har ellers tjent os godt, og medarbejderne har taget dem til sig, selv om de er udviklet før internettets tid. Når vi kigger et årti frem, så er det på tide at skifte til noget mere fremtidssikret, som også kan bidrage til, at vi kan levere bedre og hurtigere til kunderne," fortsætter han.
Christian Bornfeld fortæller, at udover kernebanksystemet i Nordeas store it-udskiftning er der også to andre, og mindre ben, projektet står på.
Læs også: Danske banker frygter at ende deres dage som Blockbuster
Det drejer sig om en betalingsplatform og en datawarehouse-opgradering for optimering af blandt andet bankens interne afrapporteringer.
Ledte efter bank-in-a-box
Efter topledelse og bestyrelse i sensommeren 2014 havde godkendt projektet, gik Nordeas projektgruppe i gang med at afsøge markedet for at finde en leverandør, der kunne levere det, som han kalder 'bank-in-a.box'.
For efter selv at have udviklet sine løsninger i flere årtier, vil Nordea nu fremadrettet satse på indkøb af en så færdig modelbank-løsning som muligt.
"Vi havde en ret klar ide om, at vi ville forenkle vores it-infrastruktur. Erfaringerne fra udlandet var dog ikke ligefrem rosenrøde allesammen, så det var vigtigt med en grundig afsøgning af markedet," forklarer Christian Bornfeld.
80 leverandører var på den første liste, som siden blev barberet ned løbende, indtil banken havnede på fem kandidater, der kunne stå for bankløsningen med et kernesystem, som så kan bygges modulært op.
I sidste ende blev schweiziske Temenos valgt som leverandør i efteråret 2015.
"Vi skal etablere et nyt motorrum, så for os var det klart mest optimalt at finde en leverandør, der kan stå for alt det it-mæssige, mens vi kan koncentrere os om vores kernekompetencer; nemlig at være en god relationsbank for kunderne," siger Christian Bornfeld.
Han forventer, at Nordea allerede i år får sendt sine data over på sine første nye produkter, hvilket formentligt bliver opsparings- og indskudsprodukter.
"Vi kunne starte med at migrere fulde kundearrangementer eller produkter, og der har vi så valgt at starte med produkterne, så vi inden for de næste par år kan have integreret det sidste produkt," lyder det fra Nordeas projektansvarlige for den store it-transformation.
"Vores tilgang er, at det ikke er et IT-projekt, men en forretningsproces. Det handler fundamentalt om at forenkle forretningsprocesserne."
Bygger spritny digital bank
Christian Bornfeld forklarer, at Nordea i løbet af de næste fem år er færdig med udrulningen.
"Vi bygger en helt ny digital bank, og der vil løbende kommende produkter til," forklarer han.
Han understreger samtidig, at bankens produktportefølje på de interne linjer bliver meget nemmere at overskue.
Det skyldes, at banken med sit store simplification-projekt i samme omgang forsøger at skære ned på kompleksiteten, som i finansverdenen er garneret med en masse regulering og afrapportering til myndighederne.
"Det kan dog godt være meget komplekst indadtil at blive simpel udadtil," tilføjer Christian Bornfeld.
Konkret går banken fra at have over 1.000 produkter, til i første omgang at skære ned til knap 300 varer på hylderne.
Dette tal skal i sidste ende havne på blot otte produkter internt, som så udadtil mod kunderne kan sammensættes på næsten uendeligt mange måder.
"Vi bruger analogien med bilbranchen; her er mange forskellige biler i forskellige farver fra en bestemt producent. Men i bund og grund er det en mindre mængde standard komponenter, som kunderne så kan sammensætte, som det passer dem bedst," fortæller Christian Bornfeld.
Hjælper gerne staten
Udover at have dobbelt så mange kunder i banken, som der er borgere i Danmark, adskiller Nordea sig markant fra den danske stat på yderligere ét punkt.
"Vi har undgået leverandør-lock-in, fordi vi selv har udviklet vores løsninger. Derfor har vi også været påpasselige med at outsource, fordi det kan betyde stigende omkostninger, hvis vi skulle blive låst til den samme leverandør for altid," siger Christian Bornfeld og fortsætter:
"I denne omgang har vi været ude efter et brugbart slutprodukt - en modelbank - frem for en værktøjskasse, som vi selv skulle rode med. Derfor er rådet fra vores side til alle på udkig efter nye komponenter, at kigger rundt i verden og ser, hvordan andre gør tingene, så man kan hente inspiration til sin egen virkelighed."
Hvis staten med Digitaliseringsstyrelsens direktør skulle ønske inspiration til statens virkelighed, stiller Nordea ifølge Christian Bornfeld gerne op.
"Vi har allerede et godt samarbejde med staten igennem blandt andet Finansrådet, og selvfølgelig vil vi gerne dele vores erfaring og viden so far," runder Christian Bornfeld af.
Læs også:
Nordea efter en hel stribe it-problemer: Ja, det er pinligt