Artikel top billede

Microsoft køber kendt tastatur-løsning til iOS og Android: Betaler 1,7 milliarder for SwiftKey

Microsoft vil lægge 1,7 milliarder kroner på bordet for SwiftKey, der anvendes på 300 millioner Android-telefoner og iPhones verden over. Se her, hvad Microsoft vil bruge SwiftKey til.

Microsoft er ved at købe selskabet bag den udbredte tastatur-app SwiftKey, som anvendes i hundredevis af millioner af Android-telefoner og iPhones verden over.

Ifølge Financial Times betaler Microsoft en kvart milliard dollar - omkring 1,7 milliarder kroner - for britiske SwiftKey.

Selskabet er især interesseret i SwiftKey på grund af tastatur-selskabets kompetencer inden for kunstig intelligens.

SwiftKey har nemlig i flere år arbejdet på at forbedre løsningens evner til at forudsige, hvad brugerne egentlig er ved at indtaste.

Her kan SwiftKey med ret stor sandsynlighed forudsige det næste ord i en sætning baseret på den enkelte brugers skrivestil, historik og så videre.

Systemet er 'selv-lærende,' har SwiftKey tidligere meddelt. Det betyder, at det bliver bedre og bedre i takt med, at det lærer den enkelte bruger at kende.

Kan lære af brugerens vaner

Systemet er således i stand til at lære de slangord, kæle/øge-navne og emojis, som den enkelte bruger anvender mest.

Indtil videre er løsningen udviklet til 100 forskellige sprog - inklusive forskellige indiske dialekter, walisisk og en række kinesiske dialekter.

Det er teknologier, som Microsoft kan se passer ind i den overordnede strategi, der blandt andet går i retning mod automatiserede og sammenhængende systemer, der selv skal kunne udregne handlinger.

Det kan du læse mere om her: Microsoft: Nu kommer de intelligente it-systemer, hvor alting smelter sammen

Samtidig er SwiftKey en genvej ind mod flere hundrede millioner mobil-brugere for Microsoft, der længe uden held har kæmpet for et gennembrud på mobil-scenen, som i dag domineres næsten totalt af Android og iPhone.

SwiftKey er installeret på omkring 300 millioner smartphones verden over og er blandt andet installeret som default på mange smartphones fra Samsung og BlackBerry.

Microsoft har tidligere på samme måde opkøbt andre teknologier, som er udbredte blandt Android- og iPhone-brugere.

Selskabet har således købt både mail-app'en Acompli, to-do app'en Wunderlist og kalender-app'en Sunrise i den senere tid.

Læs også:

Ny Microsoft-teknologi kan automatisk komme med forslag til forbedring af salg

Et skridt nærmere kunstig intelligens: Alle får nu adgang til Googles motor til kunstig intelligens

Derfor vil bil-firmaerne få afgørende betydning for it-firmaerne i de kommende år




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere






White paper
Tidsbegrænset kampagne: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner gratis