Artikel top billede

Konkursen truer: Derfor er det gået helt galt for Fona

Computerviews: Engang lå der en Fona på de fleste handelsstrøg i Danmark. Nu vipper selskabet tæt på afgrunden. Og det er der flere gode grunde til.

ComputerViews: Dyre varer, dårlig service, for små butikker og et altædende onlinemonster.

Sådan lyder den korte forklaring på den udvikling, som nu har tvunget den hæderkronede radio/tv-kæde Fonas ud i en betalingsstandsning- eller rekonstruktion, som det hedder på jura-sprog.

Det kan du læse mere om her: Fona går i betalingsstandsning: Skal finde ny kapital for at undgå konkurs

Fonas nedtur er historien om en branche, som engang levede højt på, at radio og tv-apparater var luksusvarer. Sådan er det bestemt ikke mere.

Jovist, man kan hurtigt komme af med et par tusind kroner, når man går ind i en elektronikbutik - hvad enten det er online eller i det lokale indkøbscenter. Men den stenhårde priskonkurrence har banket avancerne helt i bund.

Og når indtjeningsmarginalerne er papirstynde, er det svært at både få råd til veluddannet personale, et bredt varesortiment og en dyr husleje. Og da slet ikke en lækker onlinebutik til at understøtte ens brand.

Nedtur for strøggadens pryd

Fonas problemer har været synlige i flere år.

Der var engang for måske 10-20 år siden, hvor den lokale Fona-butik var strøggadens pryd med et efter datidens standard pænt stort butikslokale og høflig og kvalificeret betjening.

Nu er Fonas bare én butik blandt mange - og skal man tro folkedybet er god service og og vejledning noget, der hører fortiden til.

Selvom udbuddet af forbrugerelektronik er eksploderet, og kunderne er blevet flere, er vejen paradoksalt nok blevet banet for Elgiganten og senest Power, som med kapitalstærke internationale købmænd i ryggen har bygget megavarehuse, hvor du kan købe alt fra et 70-tommers tv til øregummidutter til dit headsets.

Du kan læse mere om Powers indtog på markedet her: Presset og desperat: Derfor er Expert tvunget til at åbne masser af nye butikker

Sideløbende har e-handlen vokset sig stærk med mere eller mindre specialiserede forhandlere, som leverede varerne til din hjemadresse indenfor en nogenlunde rimelig tid.

Og for at føje spot til skade. Da Apple for snart 10 år siden lancerede den dejlige og dyre iPhone var det med en prispolitik, der ikke efterlod mange basseører i fortjeneste til butikken.

Satte sig mellem tre stole

For Fona har den udvikling afspejlet sig i, at det har knebet med indtjeningen. I de seneste to regnskaber er underskuddet løbet op i tilsammen 60 millioner kroner ud af en omsætning på omkring de to milliarder kroner.

Ironien i Fonas nedtur er samtidig, at Elgigantens britiske moderselskab Dixons gennem det norske Elkjøp faktisk ejer 40 procent af aktierne i Fona.

En mulig løsning på Fonas akutte problemer vil være at Elgigantens ejere vælger at diske op med den nødvendige kapital, som er nødvendig for at Fona kan drives videre. Det vil gøre ironien fuldendt.

Men flere penge fra investorer gør det ikke alene. Fonas situation skyldes, at man aldrig gav slip på sit klassiske butikskoncept. I stedet er man endt mellem tre stole.

For det første tog Fona aldrig skridtet fuldt ud og satsede på at bygge store varehuse.

For det andet: Man tog aldrig konsekvensen og satsede på at være eksklusive og specialiserede i stil med eksempelvis Hifi-Klubben eller Humac.

Og for det tredje: Ligesom inden for tøj og bøger blev de gode gamle radio-tv-butikker ramt af e-handlen.

I stedet blev Fona liggende på de dyre adresser i de store indkøbscentre og på provinsbyernes hovedstrøg. Men undervejs mistede man auraen af luksus og eksklusivitet, og med den aktuelle betalingsstandsning, kan det meget snart være helt slut for det der engang var et ikon i dansk detailhandel.

Læs også:
Fona går i betalingsstandsning: Skal finde ny kapital for at undgå konkurs

Trods fyringer og lønnedgang: Nyt millionhul i Fonas regnskab




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere