ComputerViews: Justitsministeriet arbejder i øjeblikket på at forberede et nyt forslag til den såkaldte sessionslogning, som skal behandles i Folketinget til marts.
Det kan du læse mere om her: Overvågning via dit teleselskab: Sessionslogningen er på vej tilbage
Logningen blev ellers sløjfet i 2014 efter kraftig kritik fra EU-domstolen.
Beslutningen om at tage sessionslogningen op igen deler da også vandene, for der er både fordele og ulemper ved digital registrering.
Det, som man lægger op til at logge, er ikke indhold i den netbaserede kommunikation, men en stribe metadata, der kan give politiet nogle basisoplysninger.
Som det ser ud nu, skal du altså i første omgang ikke være bekymret for, at myndighederne i Danmark læser, hvad du skriver på Facebook eller i din Messenger.
Konkret drejer det sig ifølge telebranchen om den afsendende og modtagende IP-adresse, transportprotokollen, afsendende og modtagende portnumre, størrelsen på kommunikationen og tidspunktet for kommunikationen.
Altså de overordnede rammer, som kommunikationen foregår under og ikke selve indholdet i en kommunikationsstreng.
Politiet er klar til data
Politiet kan fra sådanne oplysninger få viden om, at du eksempelvis har sendt en chat- eller sms-besked fra en bestemt lokation på et bestemt tidspunkt.
Disse data skal opsamles af teleselskaberne, og hvis politiet ønsker at få adgang til oplysningerne, så skal det foregå via en dommerkendelse.
Men teleselskaberne skal gemme alle data, hvilket betyder, at det ikke kun er kriminelle eller mistænkte, der overvåges, men også ganske almindelige mennesker.
Datalogningen kan derfor sammenlignes med et overvågningskamera, der dokumenterer, hvem der har været hvor og på hvilket tidspunkt.
Argumentet fra politiet er, at de digitale oplysninger er brugbare i efterforskningen af kriminalitet og terror.
Argumentet for logning handler således om at bruge politiets ressourcer på en effektiv måde og at opretholde lov og orden.
Som almindelig borger kan det måske være svært at få øje på politiets resultater på baggrund af den tidligere logningsbekendtgørelse.
Læs: It-ordfører: Sessionslogning anvendt oftere end I ved
Alle er under mistanke
Telebranchen er ikke tilfreds med, at teleselskaberne skal betale store dele af dette gilde.
Ifølge direktøren i Telebranchen, Jacob Willer, kommer det til at koste et trecifret millionbeløb.
Det er en problemstilling, som brancheorganisationen naturligvis vil forsøge at slå hårdt ned på. Man vil for enhver pris forsøge at undgå at blive pålagt denne økonomi- og arbejdsbyrde.
Dette synspunkt er den enkelte borger måske knap så fokuseret på.
For hr og fru Danmark handler det mere om, hvorvidt man er villig til at lade sig registrere og under hvilke vilkår, det skal foregå.
Ud over teleselskabernes logistiske ansvar er der nemlig en principiel debat, vi som samfund skal have taget: Vil vi som borgere tillade, at staten masseovervåger?
I 2014 sagde EU-domstolen, at den danske logningsbekendtgørelse var i strid med grundlæggende rettigheder om privatlivets fred og respekt for privatlivet.
Fra EU er udmeldingen således meget tydelig, og logningen blev også skrinlagt.
EU skrev blandt andet: "Domstolen finder, at direktivet ved at stille krav om lagring af disse data og ved at give de kompetente nationale myndigheder adgang til disse i særligt alvorlig grad gør indgreb i den grundlæggende ret til respekt for privatliv og beskyttelse af personoplysninger."
Læs også: Domstol ikke i tvivl: Logningsdirektiv er ugyldigt
Et synspunkt, der både har opbakning blandt almindelige mennesker og blandt de politiske partier i både opposition og regering.
Mistænkt eller ej
Regeringens støtteparti Liberal Alliances it-ordfører Christina Egelund siger således til DR:
Vi lever i et liberalt demokrati, og der skal det være et grundlæggende princip, at man respekterer privatlivets fred. Der hører masseovervågning af borgere, der ikke er mistænkt for noget som helst kriminelt, ingen steder hjemme."
En principiel udmelding, der ridser modstanden mod generel logning ret tydeligt op. En ting er at overvåge mistænkte eller kriminelle. En anden er at overvåge alle.
Tilbage står således spørgsmålet om gevinsterne ved logning er større end ulemperne ved at få forstyrret privatlivets fred?
Hvad mener du vejer tungest i fremtidens Danmark? Giv dit besyv med i debatfeltet herunder.