TDC dropper salg af TDC Hosting - men overvejer nu et helt andet frasalg

Efter i ni måneder at have undersøgt mulighederne for et muligt salg af TDC Hosting, skrinlægger TDC nu planerne. I stedet undersøger telegiganten nu mulighederne for et helt andet frasalg.

Artikel top billede

(Foto: Povl D. Rasmussen)

Ni måneder efter, at TDC valgte at melde offentligt ud, at selskabet overvejede at sælge TDC Hosting, må det nu droppe planerne om det omfattende salg.

"TDC Group stopper sin strategiske gennemgang af TDC Hosting," meddeler TDC i forbindelse med, at selskabet netop har afholdt den årlige kapitalmarkedsdag.

Læs også: Analytiker: 2016 tegner til at blive rigtig skidt for TDC

Der har i de seneste måneder ellers flere gange været forlydender i branchen om, at et salg af TDC Hosting var ved at falde på plads - men nu er salgsplanerne altså i stedet faldet til jorden.

"... bestyrelsen har konkluderet, at den bedste måde, hvorpå den langsigtede værdi for aktionærerne kan maksimeres, er ved fortsat ejerskab af TDC Hosting," skriver TDC.

"TDC Hosting fortsætter som en selvstændig enhed og vil fremover være en vigtig del af de integrerede løsninger, som TDC Group tilbyder i segmentet for mindre og mellemstore virksomheder."

TDC overvejer salg af TDC Hosting: Vender hver en sten

Det var 13. april sidste år, at TDC igangsatte den "strategiske gennemgang" med henblik på et muligt salg af TDC Hosting, der på daværende tidspunkt havde cirka 350 ansatte og rådede over 18 datacentre fordelt på Danmark og Sverige.

"TDC er i øjeblikket i gang med at vende hver en sten, og det her er nok også et udtryk for, at TDC ønsker at fokusere på det, der virkelig er kerneforretningen, og det er hostingdelen trods alt ikke. Den fylder en ret lille del i koncernen," lød vurderingen dengang fra teleanalytiker Morten Imsgard fra Sydbank.

TDC Hosting leverer forskellige ydelser indenfor it-drift og hosting, og drifter eksempelvis ifølge eget udsagn "mere end 300 Microsoft SQL-servere" og "leverer software-lejelicenser til 22.000 Exchange-brugere."

Overvejer nyt frasalg

Selvom TDC nu dropper at skille sig af med TDC Hosting, har selskabet ikke opgivet at sælge afdelinger fra.

I forbindelse med gårsdagens kapitalmarkedsdag udsendte selskabet nemlig en ny meddelelse med overskriften: "TDC offentliggør strategisk gennemgang af TDC Sverige."

Her lyder beskeden fra selskabet:

"TDC meddeler i dag, at TDC Group foretager en strategisk gennemgang af TDC Sverige. Den strategiske gennemgang kan/kan ikke føre til et salg af TDC Sverige. Der kan ikke gives nogen sikkerhed for, hvornår et sådan salg vil ske, hvis det overhovedet sker."

I det seneste årsregnskab fra TDC-koncernen var omsætningen i den svenske forretning på 2,5 milliarder danske kroner, og driftsresultatet før renter, skat og afskrivninger (EBITDA) landede på 327 millioner kroner.

Det er med andre ord et relativ stor del af koncernen, TDC nu overvejer at sælge.

TDC's samlede omsætning i årsregnskabet lød på 23,3 milliarder kroner.

Læs også:

TDC skifter navn til Yousee

Analytiker: 2016 tegner til at blive rigtig skidt for TDC

TDC, Telenor, Telia og 3: Sådan klarer selskaberne sig i kampen om mobilkunderne

TDC overvejer salg af TDC Hosting: Vender hver en sten

TDC åbner for kæmpe frasalg: Vil - måske sælge TDC Hosting

Annonce

Netcompany A/S

Erfaren Linux Operations Engineer

Nordjylland

KMD A/S

Project Manager

Nordjylland

KMD A/S

Senior SAP Architect

Københavnsområdet

Politiets Efterretningstjeneste

IT-Programleder, der sikrer fremtidens digitale fundament i PET

Københavnsområdet

Annonceindlæg fra Sabio

Disruption kommer til København: Ærlige AI-samtaler når Danmark

Efter ti år i London, Madrid, Paris og Utrecht kommer Sabios AI-fokuserede program af arrangementer om kundeoplevelser, ‘Disrupt’, for første gang til Danmark.

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

Ronni Randrup

Netip A/S

Systematic A/S har pr. 1. august 2026 ansat Casper Voldstedlund, 52 år,  som Director, Products. Han skal især beskæftige sig med drive produktudvikling inden for national sikkerhed og kritisk infrastruktur (NSI). Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Stibo Systems A/S. Nyt job

Casper Voldstedlund

Systematic A/S

Vektus A/S har pr. 22. oktober 2026 ansat Jim Neble som Consultant Manager. Han skal især beskæftige sig med konsulentchefopgaven i Jylland. Han kommer fra en stilling som ERP Manager hos Kvik. Han er uddannet indenfor økonomi og Business Andministration samt Cand.merc. i strategi, organisation og ledelse. Han har tidligere beskæftiget sig med Konsulentopgaver indenfor Business Central i partnerkanalen. Nyt job

Jim Neble

Vektus A/S

Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. august 2026 ansat Nathalie Kajberg Knudsen som Supportkonsulent i Evita/Forsyning. Hun skal især beskæftige sig med support af Evita/Forsyning samt bidrage til videreudviklingen af supportsetup på Evita og Appia. Hun kommer fra en stilling som support indenfor Kundeadministration og Afregning hos KMD Easy Energy. Hun har tidligere beskæftiget sig med kørselskoordinering og kørselsledelse hos FKS Slamson og Godik. Nyt job

Nathalie Kajberg Knudsen

Elbek & Vejrup A/S