Artikel top billede

Foto: Povl D. Rasmussen. (Foto: Povl D. Rasmussen)

TDC-aktien styrtdykker efter spareplan er kommet på bordet

TDC-aktien har fra morgenstunden haft kurs mod gulvet, efter det er kommet frem, at telekæmpen har annulleret et ellers tidligere annonceret aktionærudbytte.

Et kvarter inde i handlen i morges var TDC-aktien faldet med 15 procent til kurs 30 kroner, hvorefter der har været svage tegn på lidt bedring trods fortsat tocifrede kursfald.

Aktiefaldet er kommet efter, at TDC onsdag morgen har præsenteret flere strategiske tiltag, der skal styrke landets største teleselskab.

Læs også: Spritnyt TDC-regnskab afslører: Erhvervsforretningen er i alvorlig krise

Blandt andet kom det frem, at telekæmpen har annulleret et ellers planlagt udbytte til aktionærerne på 1,2 milliarder kroner, mens TDC samtidig sænker udbyttet for 2016 til én krone per aktie.

Det skriver Finans.dk.

En gigant i knæ

Computerworld har forsøgt at indhente en kommentar fra TDC's administrerende direktør, Pernille Erenbjerg, men via selskabets presseafdeling får vi at vide, at hun er i London i dag for at præsentere sparerunden og derfor ikke i stand til at stille op til et interview.

Dagbladet Børsen bringer også historien om TDC i krise, hvor aktieanalytiker i Alm. Brand Markets, Michael Friis Jørgensen, peger på, at reaktionen på børsen dels kommer på grund af en udsigt til lavere indtjening, dels på grund af lavere aktionærudbytte.

Læs også: Vigtigt TDC-regnskab på vej: Derfor giver erhvervskunderne TDC store problemer

Blandt andet er det forventelige aktionærudbytte på en krone i 2016 mod 2,5 kroner sidste et udtryk for skuffelser, der giver sig udslag i dykket på aktiekursen.

Michael Friis Jørgensen peger over for Børsen på, at udbyttet vil stige til 1,3 kroner i 2018.

"Men det er stadig meget skuffende niveauer. Udgangspunktet er meget lavere end selv de mest pessimistiske i markedet havde troet på," siger Michael Friis Jørgensen til dagbladet.

Flere TDC-nyheder

Udover nyheden om annulleringen af aktionærudbyttet med det medfølgende kursfald på markedet kunne TDC også fortælle, at selskabet skifter navn over for hr og fru Danmark, så selskabet fremover hedder Yousee.

Over for virksomhederne vil teleselskabet dog fastholde sit nuværende brand, TDC Erhverv, som du kan læse mere om her: TDC skifter navn til Yousee

Også en tidligere annoncering om, at TDC vil på banen med internetforbindelse på en gigabit blev en realitet ved morgenens strategimøde.

"Allerede inden udgangen af år 2017 vil halvdelen af alle danske husstande have adgang til 1 Gbit hastighed," fortalte TDC-direktør Pernille Erenbjerg på teleselskabets strategimøde, hvor selskabet også fandt tid til at fortælle om en forenkling af sine it-systemer.

Læs også: 
TDC-topchef om den danske forretning: "Utilfredsstillende og uholdbart"

TDC's store rokade: Derfor gennemfører TDC markante ændringer i organisationen og chef-laget




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren