Artikel top billede

Apples iPhone-salg skuffer trods nyt rekord-regnskab

Apples seneste kvartalsregnskab viser, at en opbremsning i iPhone-salget venter forude.

Salget af iPhones levede ikke op til investorernes forventninger, da Apple sent tirsdag aften præsenterede sit seneste kvartalsregnskab.

I kvartalet solgte Apple 74,8 millioner iPhones, mens analytikerne på Wall Street ifølge Wall Street Journal havde forudset et salg på 75 millioner solgte iPhones.

I samme kvartal året før solgte Apple 74,5 millioner iPhones, og dermed er salget blot vokset med 0,4 procent. Det er den procentvis laveste vækst i iPhone-salget siden telefonen blev introduceret for ni år siden. 

Varsler omsætningstilbagegang

Indtil nu har Apples iPhone-salg kun gået en vej. Opad.

Siden iPhones lanceringen i 2007 har Apple i hvert nyt kvartal solgt flere iPhones, end virksomheden gjorde i det samme kvartal året før.

Men i næste kvartal ser denne trend ud til at blive brudt.

I forbindelse med regnskabsaflæggelsen oplyste Apples administrerende direktør Tim Cook, at Apple forventer et fald i  antallet af solgte iPhones i det kommende kvartal.

Det vil også udmønte sig i en faldende omsætning. I de første tre måneder af 2016 forventer Apple således en omsætning på mellem 50 og 53 milliarder dollar. En tilbagegang i forhold til en omsætning på 58 milliarder dollar i samme kvartal i 2015.

Bliver de negative forventninger indfriet vil det i så fald være første gang siden 2003, at Apple oplever en omsætningstilbagegang.

Rekordstort overskud

Der er dog også positive ting at hente i det nye regnskab.

Kvartalsregnskabet viser et rekord stort overskud på 18,4 milliarder dollar, hvilket svarer til 126,7 milliarder danske kroner.

Dermed overgår det sidste års rekordoverskud på 18 milliarder dollar, hvilket ikke blot var det største overskud i Apples historie, men det største kvartalsmæssige overskud i erhvervshistorien.

Apples omsætning er ligeledes steget fra 74,6 milliarder dollar i samme kvartal sidste år til 75,9 milliarder dollar i år. Det svarer til 522,6 milliarder kroner. 

iPad-salg fortsætter fald

Kvartalsregnskabet viser desuden et fald i salget af både Mac-computere og iPads. Dermed har introduktionen af den nye iPad Pro tidligere på året ikke kunne vende den nedadgående trends for salget af iPads.

I modsætning til med iPhone, iPad og Mac, så offentliggør Apple ikke salgstallene for Apple Watch.

Men i forbindelse med regnskabsaflæggelsen oplyste Apples Tim Cook, dog, at Apple Watch har haft sit hidtil stærkeste kvartal.

Indtil videre har Apple Watch dog kun været til salg i tre kvartaler.

Læs også:
Apple skovler penge ind på iPhone - men salg af iPad falder faretruende 




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere