Artikel top billede

Microsofts Cortana får nye vilde funktioner - og danske Windows-brugere får en endnu længere næse

Microsoft klar til at tage næste skridt med Cortana - men hvad med de danske Windows-brugere?

Microsofts personlige, digitale assistent, Cortana, bliver mere og mere smart og intelligent.

Nu meddeler Microsoft, at selskabet er klar til at tage nye vigtige skridt med teknologien i forhold til ikke mindst Windows 10.

"Fremadrettet vil vi fortsætte med at investere i områder, der virkelig afspejler det, en real-life assistent skal kunne, som proaktivt at minde dig om de ting, du skal gøre, uden at du er nødt til at spørge om det - få dig til et møde i tide eller styre din kalender," skriver Microsoft i et blogindlæg.

Selskabet meddeler, at det nu begynder at rulle nye funktioner ud via Windows Insider og derefter til alle Windows-brugerne.

Det vil så sige alle dem, der ikke bor i Danmark, for vores lille land bliver fortsat forbigået af Microsoft, når det kommer til Cortana.

Indtil videre er Cortana tilgængelig i 11 lande og på syv forskellige sprog - engelsk, tysk, fransk, kinesisk, italiensk, spansk og japansk

Men Microsoft fortsætter altså med at storsatse på Cortana, og mon ikke også den digitale assistent på et tidspunkt er klar i Danmark, ligesom eksempelvis Apples Siri også var lidt længe undervejs, før den var klar i en dansk udgave.

Det kan Cortana nu hjælpe dig med

Microsoft forklarer, hvordan Cortana nu bliver i stand til at gennemskue, hvis du har indgået aftaler via en email - og give dig påmindelser om at huske de aftaler.

Cortana bliver også i stand til at styre din kalender for dig:

"Lad os sige, at klokken er 20:00, og din chef har sendt dig en vigtig mødeinvitation til klokken 7 næste morgen - Cortana vil advare dig om, at der er et møde, der måske kræver din opmærksomhed, så du kan justere dit vækkeur og din morgenrutine i forhold til det og holde styr på din dag."

"Dette er blot starten på Cortanas muligheder for at håndtere kalenderen, og vi fortsætter med at forbedre Cortanas intelligens og tilføje nye funktioner," skriver Microsoft - uden altså at komme med løfter om, hvornår Cortana kan komme til nye lande og på nye sprog.

Her kan du se de nye funktioner i Cortana:

Læs også:

Nu spiller Microsofts Cortana sammen med Office 365: Det kan Cortana hjælpe dig med




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Enterprise Architecture Day 2025 - Aarhus: Compliance, cloud og AI-governance

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, sikkerhed og compliance, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

27. marts 2025 | Læs mere


SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Er I klar til næste hændelse?

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere