Artikel top billede

(Foto: Povl D. Rasmussen)

Du bør lappe omgående: Oracle udsender største antal patches nogensinde

Oracle udsender sin største sikkerheds-opdatering nogensinde med 248 sikkerhedspatches. Selskabet opfordrer alle admins til omgående at opdatere.

Er du Oracle-administrator kan der vente dig et par travle dage.

Oracle sætter nemlig ny rekord med udsendelsen af hele 248 samtidige sikkerheds-rettelser til selskabets systemer.

Det er den største pakke af patches, som Oracle nogensinde har udsendt på én gang.

Ifølge sikkerhedsselskabet ERPScan, der er specialiseret i sikkerheds-løsninger til SAP og Oracle, udsender Oracle i gennemsnit 100 patches i kvartalet.

"Det er et rekord-antal sikkerheds-problemer, som nu bliver patchet af Oracle i en enkelt opdatering. Og det ser ud til, at der faktisk er tale om det største antal sårbarheder, der bliver patchet, nogensinde i en enkelt opdatering," skriver ERPScan i en analyse af den store Oracle-opdatering.

Fem af de lappede sårbarheder, som Oracle nu lapper, er kritiske og har alle fået den højest mulige rating.

De fleste af de mange sårbarheder, som Oracle har fundet, findes i Java SE, der er kendt for at være notorisk usikker.

Java er Oracles platform til afvikling af Java-applikationer på servere og pc'ere.

Store løsninger

Mange af de øvrige patches skal lappe sikkerhedshuller i bredt anvendte Oracle-produkter som Database og E-Business-løsningerne.

Oracle anbefaler, at alle admins omgående patcher deres Oracle-systemer.

"Oracle modtager jævnligt beskeder om forsøg på at udnytte sårbarheder, som Oracle allerede har udsendt løsninger til. I nogle tilfælde er det lykkedes for angribere at ramme kunder, der har forsømt at indarbejde de tilgængelige Oracle-patches," lyder det fra selskabet.

Ifølge Oracle er selskabet blevet gjort opmærksom på det meget store antal sårbarheder af en lang stribe selskaber, der har meldt tilbage til Oracle.

Det er blandt andet Google, ERPScan, HP's sikkerhedsordning Zero Day Initiative og Salesforce.

Oracle har udsendt en større advisory om den store opdatering. Den finder du her.

Læs også:

Mere end 150 sikkerhedslapper fra Oracle på vej til dig

Ny undersøgelse udpeger de mest usikre programmer hos danske pc-brugere




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren