Artikel top billede

Hvis du ser godt efter, kan du se Microsoft-logoet under sidespejlet. Foto: IAV

Tør du prøve den?: Ny selvkørende VW 'styres' af Windows 10

Microsoft springer nu ud som leverandør af software til selvkørende biler. Det sker i samarbejde med tyske ingeniører. Her er resultatet.

Hvis Windows bliver installeret i din bil, er det nødvendigt, at du slukker den, stiger ud, stiger ind og starter den igen for hver 100 kilometer, lyder det korte resume af en gammel vittighed, der henviser til de mange genstarter af Windows.

Den vittighed bliver nu afprøvet i praksis, for Microsoft har nemlig leveret software til en bil.

I samarbejde med tyske ingeniører er Windows 10 således blevet bygget ind i en Volkswagen Golf.

Med Windows 10 og Microsofts Continuum-teknologi forsøger Redmond-giganten at kæmpe sig ind bag førersædet i verdens kommende biler.

I takt med, at bilen bliver selvkørende, vil Microsoft levere de funktioner, du skal bruge ventetiden i bilen på, eksempelvis mails og andet kontorarbejde.

Det er faktisk ikke første gang, at Microsoft har snuset til bilbranche.

I samarbejde med bilproducenten Ford var firmaet nemlig med til at udvikle Sync-systemet. Microsoft havnede dog på sidelinjen, da Ford valgte Blackberrys styresystem QNX i stedet.

Men Microsoft forstår, at komme igen, og det forsøger firmaet nu at vise i bilbranchen, hvor Windows 10 skal give ny luft.

Læs også: Derfor vil bil-firmaerne få afgørende betydning for it-firmaerne i de kommende år

Windows 10-demo i Golf

Microsoft har i samarbejde med det tyske ingeniørfirma IAV bygget bilen og demonstreret den for offentligheden.

En central del af demonstrationen var, at instrumenterne foran førersædet var udskiftet med en LCD-skærm.

De traditionelle instrumenter med informationer om temperaturmålinger, benzinbeholdning er blevet skiftet med en skærm styret af Windows 10 Continuum.

Det nye display viser også en masse nye oplysninger.

"Det er nok de færreste, der vil tjekke mail, når man kører i høj fart på motorvejen," skriver den amerikanske PC World-journalist Mark Hachman, der har været på en prøvetur i bilen.

"Men når man holder i morgentrafikproppen vil auto-bilstyringen sørge for, at holde den rigtige afstand til forankørende og holde bilen i den rigtige bane, så man fint læse dagens digitale post," lyder dommen fra pilot-chaufføren.

Det er netop under sådanne forhold, at Windows skal optimere mulighederne for chaufføren og sænke risikoen for uheld.

I videoen kan du se en demonstration af en VW Golf model Windows 10.

Bluetooth kobler (måske) til alt og alle

Under demonstrationen var Golfen koblet sammen med en Lumia 950XL via USB, men i fremtiden er det meningen, at en trådløs kobling skal erstatte kablet.

Under demonstrationen kørte bilen ligeledes på en testbane ved lav hastighed.

Via stemmen blev den digitale assistent Cortane kontaktet: "Cortane, hvordan ser min kalender ud i dag?"

Og vups, så dukker dagens aftaler op på skærmen.

Løsningen er således baseret på tale, da et tastatur ikke er hensigtsmæssigt under kørsel.

Med stemmen kan man styre alle apps - til og med Netflix, hvis trafikken virkelig står stille. Det er dog nok applikationer som eksempelvis korttjenesten eller vejrudsigten, der er de mest vigtige i bilbranchen.

Microsofts bil-software-vision er at gøre bilen til et kontor i takt med, at den bliver mere og mere selvkørende, og det skal altså gøres med det styresystem, der også styrer kontorarbejdet på et hav af arbejdspladser.

Bluetooth-teknologien i bilen kan også anvendes til at holde kontakt med andre Bluetooth-enheder, hvilket eksempelvis kan betyde, at en fodgænger med en Bluetooth-enhed, som en smartphone, kan registreres af systemet, der så eventuelt kan undvige.

Foreløbig ved man dog ikke, hvordan en smart bil vil opføre sig i trafikken, hvor der er tonsvis af Bluetooth-signaler.

De fleste demonstrationer med Bluetooth har handlet om bil-til-bil kommunikation og ikke bil-til-fodgængere/omgivelser.

Men udviklingen går som bekendt uhyre hurtigt lige nu.

For ganske få år siden var det ren science fiction, at forestille sig Windows 10 på instrumentbrættet, selvkørende teknologi og bil-til-bil-kontakt som Microsoft og mange andre står (næsten) klar med.

Læs også:

Systemer vil snart kunne designe systemer automatisk - og robotter kunne bygge nye robotter

Apple sætter turbo på bil-udvikling med kæmpe-afdeling: Apple-bil vil være klar i 2019

Her er udfordringerne med selvkørende robotbiler i Danmark

Her kan du spinde guld på internet of things: Der ligger milliarder gemt i disse områder

Audi-chef: Vi har selvkørende biler om få år




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere