Artikel top billede

Intel dropper pc- og mobil-markedet som hovedmål: Fremtidens vækst skal komme fra disse nye områder

Intels fremtid som selskab kommer til at hvile på nye forretnings-områder og ikke på pc- og mobilmarkedet, lyder det fra selskabets topchef, Brian Krzanich.

Intel har ét overordnet mål for 2016: Selskabet skal have sig frigjort fra sin dybe afhængighed af pc-markedet.

Pc-markedet er nemlig ikke, hvad det har været. Tidligere kunne Intel som verdens største producent af chip til pc'er skovle penge ind i enorme mængder.

Men i de senere år er salget af bærbare og stationære pc'er faldet i takt med, at forbrugerne har kastet kærligheden på smartphones og tablet-computere.

Intels Atom-chip sidder i dag kun i ganske få smartphone-modeller, men har dog en vis udbredelse på tablet-markedet - men langt fra nok til at man kan tale om noget gennembrud.

Det tager Intel nu konsekvensen af.

"Vores fremtid som selskab vil i stigende grad være afhængig af den store vifte af muligheder i data-centrene, memory-markedet og IoT," lød det fra Intels topchef, Brian Krzanich, da selskabet torsdag præsenterede Intels kvartals-regnskab for selskabets fjerde regnskabskvartal.

Stadig størst

Intel største forretnings-division er fortsat Client Computing Group (CCG), der leverer processorer til både pc'er og mobile enheder, men CCG's omsætning falder stille og roligt.

I Intels netop offentliggjorte regnskabskvartal er divisionens omsætning således faldet én procent til 60,3 milliarder kroner.

Antallet af solgte enheder faldt faktisk mere: Således faldt antallet af solgte desktop-computere ifølge Intel med ni procent i 2015 i forhold til 2014, mens antallet af solgte bærbare computere faldt med 10 procent.

Til gengæld er priserne steget, hvilket har været et lille plaster på såret.

Intel ser imidlertid ikke de store vækstmuligheder for CCG - heller ikke på det tætpakkede marked for mobile enheder, hvor selskabet kæmper hårdt for at ordentligt fodfæste.

I stedet har Intel store forventninger til vækst-mulighederne på markedet for processorer til datacentre og storage-enheder - samlet i divisionen Data Center Group (DCG) - samt ikke mindst det spirende Internet of Things.

Disse områder står i øjeblikket for omkring 40 procent af selskabets omsætning.

Omsætningen i DCG er vokset med fem procent til 29,5 milliarder kroner, mens Intels salg af chip til Internet of Things-markedet er vokset med seks procent til 4,2 milliarder kroner.

DCG er for tiden den mest profitable division i Intel, og analytikere forventer, at divisionen vil få to-cifret vækst i omsætningen i 2016 - ikke mindst på grund af kraftig efterspørgsel i cloud- og kommunikations-markederne.

Intel er her på trapperne med en helt ny storage-løsning, Optane, til både pc'er og servere, som ifølge selskabet vil blive langt mere stabilt og 1.000 gange hurtigere end flash-storage.

Ifølge Brian Krzanich vil Intel fortsat investere i udvikling af pc-forretningen, men den 'vil ikke være den eneste motor under selskabets vækst i 2016," sagde han.

Også Intel-rivalen AMD er i gang med samme måde at skifte kurs.

AMD's processorer sidder især i prisbillige pc'er, og det går ikke godt for selskabet, der har landet underskud i milliard-klassen og løbende tabt omsætning.

Det kan du læse mere om her: Chip-giganten AMD under pres: Ny smart chip skal vende nedturen

AMD forsøger derfor at komme væk fra sin historiske afhængighed af pc-markedet og satser i stedet på at udvikle særlige processorer til servere, spil-konsoller og lignende.

Pc-markedet er ifølge nye tal fra analysehuset IDC faldet med 10,6 i fjerde kvartal 2015 i forhold til det tilsvarende kvartal i 2014.

Læs også:

Intels nye vision: Ikke længere blot 'Intel Inside' - et nyt Intel er ved at se dagens lys

Intel slår mægtige divisioner sammen: Store forandringer på vej

Chipgiganten AMD skifter topchefen ud - i desperat kamp for at komme på fode igen




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere