Artikel top billede

Danske netbutikker sagsøger Nets for høje Dankort-gebyrer: Forlanger millioner af kroner

Danske netbutikker forlanger Dankort-gebyrpenge tilbage fra Nets, Men Nets mener ikke, at selskabet skylder en krone væk. Nu er et gruppesøgsmål så sat i søen.

Danske netbutikker forlanger Dankort-gebyrpenge tilbage fra Nets, men Nets mener ikke, at selskabet skylder en krone væk.

Nu er et gruppesøgsmål så sat i søen.

Konkurrencestyrelsen fastslog i 2013, at Nets skulle nedsætte gebyret for brug af Dankort i de danske netbutikker.

Det har Nets rettet sig efter - dog ikke med tilbagevirkende kraft, hvilket har bragt parterne i nærkampsposition.

Derfor er foreningen Foreningen for Dankortsagen blevet stiftet af Forening for Dansk Internethandel (FDIH).

Her mener man, at Nets skylder de danske netbutikker et større millionbeløb.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen afgjorde i november 2012, at gebyrerne siden 2008 har været urimeligt høje, og at de skulle nedsættes.

Nets ankede afgørelsen, men tabte ankesagerne, og Konkurrencestyrelsen fastslog i maj 2013, at Dankort-gebyrerne i gennemsnit ikke måtte være højere end 1,20 kroner per transaktion. Det svarede til en nedsættelse på cirka 30 procent.

Læs også: Dansk webbutik: Forsøg på fusk for millioner i vores webbutik

Vi sagsøger jer

I november 2015 godkendte Retten i Glostrup Foreningen for Dankortsagens gruppesøgsmål mod Nets, og netvirksomheder kan nu tilslutte sig gruppesøgsmålet, der har til formål at hive penge ud af Nets.

"Sagen er ekstrem vigtig for danske netbutikker, fordi det handler om deres mulighed for at tjene penge. For dem handler det simpelthen om kroner og øre. Samtidig er den vigtig for dansk e-handel, fordi den sender et signal om, at netbutikkerne skal behandles som alle andre virksomheder. Det skal ikke koste ekstra at drive en netbutik," siger administrerende direktør i FDIH, Niels Ralund.

Læs også: Danske internet-butikker: Gebyr for Dankort-betalinger kan stige snart

I øjeblikket er der 60 medlemmer i foreningen, som omfatter både store og små virksomheder.

Fælles for dem alle er, at de mener, at Nets har taget for høje gebyrer og dermed kostet dem penge.

Dem vil de nu have tilbage.

I følge FDIH har de 60 medlemmer i gennemsnit 500.000 kroner til gode hos Nets.

"Hvis butikkerne ikke har ladet forbrugerne betale for de ekstra gebyrer, så har de også mulighed for at få tilbagebetaling fra Nets," siger Niels Ralund.

Læs også: Coolshop.dk fik nok af Dankortsvindler: Fik fanget svindleren via overvågning

Nets: Vi skylder ikke nogen noget
Nets ryster dog ikke på hånden over for de sagsøgende butikker.

"Vi afventer afgørelsen på hovedsagen omkring prissætning af Dankort på internettet med sindsro. Vi mener, at vi har en god sag, og vi ser frem til landsrettens vurdering, når den behandler sagen i begyndelsen af 2017," lyder det fra Søren Winge, der er pressechef i Nets.

Nets mener nemlig ikke, at man skylder én krone væk.

"Denne konkrete sag er alene en udløber af hovedsagen, og det eneste nye er, at der nu er fundet en hensigtsmæssig metode for afgrænsning af gruppesøgsmålet. Intet andet. Får vi medhold i Landsretten, så forsvinder grundlaget for en erstatningssag helt. Vi ser derfor frem til Landsrettens vurdering, da vi føler, at vi har en god sag."

Læs også:

Dansk webbutik: Forsøg på fusk for millioner i vores webbutik

Dansk firma: Fik hacket Apple ID og modtog for 650.000 kroner iPhone 6

Masser af uskyldige danske websider sender dig til en fupbutik

Politisk magtspil om hacker-lov: Venstre vil sikre flertal uden om regeringen

Dansk e-handel sætter ny vild rekord

Udenlandske it-giganter nupper danske e-handels-kunder

Coolshop.dk fik nok af Dankortsvindler: Fik fanget svindleren via overvågning




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere