Artikel top billede

Foto: Garmin.

Garmin klar med digitale briller til cykelryttere

Så er efterfølgeren til fitnessarmbåndet på plads. Et par teknologiske briller fra Garmin skal gøre livet sjovere for landevejens helte.

Først skulle vi alle forsynes med et fitnessarmbånd.

Så var det smarte ur smart, og nu foreslår Garmins udviklingsafdeling så, at vi tager springet til et par digitale briller i stedet for.

Der har ikke været så meget aktivitet indenfor smartbrille-feltet som i ur-branchen, men nu er der altså dukket et nyt produkt op, som måske kan siges at være en konkurrent til Google Glass - dog med et noget mere specifikt brugsområde.

Det fortæller firmaet nu på sin webside, hvor Garmin har lanceret brillen Varia Vision som et produkt til den stadig voksende andel af befolkningen, der lufter carbon-kanonen på de danske landeveje.

Læs også: Proppet med teknologi: Her er verdens smarteste cykellygter

Brille-plugin

Varia Vision er ikke en selvstændig brille men nærmere et plugin til dine eksisterende cykelbriller.

Det er en lille skærm på en stang, der kan hæftes fast på det par, som du allerede har.

På den lille skærm kan du så få oplysninger og informationer om et hav af ting, hvis du altså kobler brillen sammen med en kompatibel telefon.

På den måde kan du få data om indkommende samtaler og beskeder, navigationsinfo, træningsrelaterede data eller trafikdata smækket direkte op på hornhinden.

Læs også: Verdens vildeste cykelhjelm er proppet med it og gode ideer

Enheder kan pares med mobilen via Bluetooth Smart-standarden, der gør den kompatibel med de fleste mobilmodeller.

Batterilevetiden oplyser Garmin til otte timer, hvilket nok skulle dække de fleste cykelture hos selv den mest entusiastiske cykelmyg.

Den er vandtæt, og så vejer den bare 29,7 gram.

I lighed med Google Glass har skærmen et lille berøringsfølsomt panel på siden, der kan anvendes til navigation mellem de forskellige funktioner.

Varia Vision kommer i første kvartal i år, så du kan have dem klar til forårsklassikerne.

I USA er prisen 400 dollar, eller små 3.000 kroner. Den danske pris er endnu ikke fastlagt, men bliver nok endnu mere pebret. 

Herunder viser Garmin, hvad brillen kan.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere