Artikel top billede

Dump: Youtube.

Krypteret Bluetooth: Sikkerheds-dongle kan erstatte alle dine password og nøgler

Nu kan du måske sige farvel til alle dine nøgler og alle dine password og samtidig spare tid.

Det er opfindelsen Everykey, der skal være løsningen på alle dine password- og nøgleproblemer, hvis det altså står til den flamboyante, men også entreprenante og tidligere antivirus-konge, John McAfee.

Han har nemlig opfundet en lille hardware-enhed, der på sikker vis kan rumme alle dine adgangskoder.

Måske kan du huske ham fra denne video: Kendt antivirus afgår nu ved døden. I den kan du se, hvordan John McAfee anbefaler, at man afinstallerer programmet, der bærer hans navn. Det er ganske god underholdning.

Selv om Everykey på overfladen bare ligner en lille plastikdims, så er tilstrømningen af investorer på finansieringssiden Indiegogo enorm.

Indsamlingen ligger allerede 600 procent over det ønskede beløb, og der er stadige en lille uge tilbage.

Læs også: McAfee-skaber vil bygge netværks-gadget, der gør dig helt anonym

Krypteret Bluetooth

Der gemmer sig da også lidt teknologi under den sorte plastikskal.

Everykey kan låse en enhed op, hvis brugeren befinder sig i nærheden af den aktuelle enhed eksempelvis en telefon.

Omvendt så låses en enhed så snart, at ejeren bevæger sig væk igen.

Ifølge John McAfee kan teknologien anvendes på alt fra login på websider til din telefon og som nøglen til din bil eller gadedør.

Nøglen udsender et krypteret Bluetooth-signal til den låste enhed, når du er nær nok. Enheden dekrypterer signalet og deaktiverer sikkerhedsmekanismerne, hvis der er tale om et match.

Der er ikke gemt et eneste password på selve Everykey-enheden. De opbevares i stedet i krypteret form på en server.

Det er kun Everykey-ejeren, der har dekrypteringsnøglen til adgangskoderne, hvilket skal sørge for at sikkerheden er personlig.

Produktet benytter 128-bits AES-kryptering og Bluetooth 4.0-standarden. Den er kompatibel med både Windows, OS X, Android, iOS og Linux samt browserne Firefox, Edge, Chrome og Safari.

Den lades op via USB og har angiveligt en batterilevetid på en måned.

Hvis du taber din Everykey eller, hvis den bliver stjålet, kan brugeren fjernlåse den via en medfølgende app.

Prisen er lidt i den pebrede ende, og den ligger på lige under 900 kroner.

Den kan dog blive billigere, når produktionen går i gang til marts næste år.

Du kan se John McAfee beskrive produktet i videoen herunder.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere