1 / 11
2015 har været et spændende år i forbrugerteknologiens verden. Vi så Samsung gå nye designveje, Microsoft overraske med sin egen bærbare computer og Apple gå i en anderledes retning med sin iPad Pro.
Klik videre og se nogle af årets højdepunkter på teknologi-siden.
2 / 11
Apple Watch kom til Danmark i efteråret 2014 som Apples bud på en wearable, og på trods af et måske mindre imponerende salg end forventet og lidt lunkne anmeldelser - blandt andet rettet mod urets batterilevetid - så ser det ud til, at det er et ok ur.
Hvorfor er det på listen?
Android-producenter og andre smartwatch-firmaer har brugt flere år på at finde den rette opskrift på et smartwatch, som forbrugerne vil købe. Indtil videre har der været enkelte successer såsom Moto 360 og Pebble, men ingen - heller ikke Apple - ser ud til at have ramt den helt rette kombination af funktioner og batterilevetid.
3 / 11
Chancen for at dit næste fjernsyn bliver et 4K-fjernsyn er steget i takt med, at prisen er faldet markant.
Hvor du i 2013 snildt kunne betale 240.000 kroner for et 85" UHD-fjernsyn fra Samsung, så koster et tilsvarende 85" UHD-fjernsyn i dag - med markant bedre skærmkvalitet - "kun" 80.000 kroner.
Vigtigst af alt er dog, at prisen for de mere almindelige 55" og 65" 4K/UHD-skærme er faldet til et niveai, som almindelige mennesker kan og vil betale. Et 65" UHD fra Samsung koster i dag 13.000 kroner.
Hvorfor er det på listen?
4K/UHD-fjernsyn og skærme er kommet for at blive - ikke mindst fordi der findes et stigende antal smartphones og andre kameraer, som nemt kan filme i 4K, men som ikke har skærmen til selv at vise den høje opløsning. Og dem vil der komme flere af.
Ligeledes er der enighed om en fælles encoding-standard inden for streaming af 4K, hvilket betyder at der vil komme flere udbydere af 4K-materiale. Lige nu er du bundet til meget få tjenester såsom Netflix og YouTube.
4 / 11
Dells XPS-serie har længe ligget i toppen af skalaen, hvis du skulle købe en velfungerende computer med Windows. Og de nye XPS-modeller skuffer på ingen måde.
På grund af de meget tynde kanter omkring skærmen, har Dell formået at presse en 13-"skærm ned i et chassis, som normalt kun har plads til en 12" skærm.
Sammen med Asus UX305 og Surface Book er XPS 13 årets bedste, traditionelle bærbare computer.
5 / 11
Apple kom i år med en forventet nyhed: en iPad Pro. En større iPad, hvor fokus ikke længere er på underholdning, men i højere grad på muligheden for at anvende iPad'en i arbejdsregi. Maskinen er således bygget med stærkere processor, 12" skærm i skyhøj opløsning samt et tastatur med indbygget cover og en stylus.
Hvorfor er den på listen?
Da Steve Jobs stadig var i live, mente han, at det var udtryk for dårligt design, hvis man havde brug for en stylus til sin tablet eller smartphone.
På det tidspunkt fulgte der stylus med til både Windows Mobile-telefoner og de første Windows-hybridmaskiner, men i dag har Apple tilsyneladende en anden holdning til det.
Ligeledes er det spændende, at Apple i så høj grad går ind på det marked, som specielt Microsoft med sin Surface-serie har sat sig på.
6 / 11
Microsoft lancerede Lumia 950 og 950XL i forbindelse med lanceringen af den mobile version af Windows 10. De kører begge Windows 10 Mobile, og har desuden funktionen til at omdanne sig selv til en "mini-computer", hvor du kan afvikle Windows 10 Universal Apps, der fungerer på både telefon, tablet, computer og Xbox One.
Windows på smartphones har længe kæmpet en hård kamp for at vinde indpas i markedet, der i dag domineres af iOS og Android. Lumia 950 og 950XL bliver ikke de to telefoner, som kommer til at ændre den virkelighed for Microsoft.
Blandt andet er Windows 10 Mobile stadig fyldt med fejl og mangler, og Continuum, "telefon-til-computer-funktionen", er imponerende og har et stort potentiale, men er langt fra brugbar for masserne. Det betyder, at det i sidste ende mest af alt bliver en gimmick. Det er synd, for Lumia 950 og 950XL har som telefoner meget at byde på, heriblandt et kamera i den absolutte topklasse.
7 / 11
I 2015 fik vi igen bekræftet, at det ikke er nødvendigt at betale 5.000 kroner eller mere for en god smartphone.
Telefoner som Lumia 640, OnePlus 2, Moto G og andre dokumenterede, at man sagtens kan få en god telefon uden at betale de store summer, som topmodellerne koster.
Priserne for smartphones har længe bevæget sig op i meget høje niveauer, hvor den dyreste iPhone nu koster op i nærheden af 8.500 kroner.
Men hvorfor skal man vælge de dyre telefoner, når en OnePlus 2 koster 2.500 kroner, en Huawei P8 3.200 kroner, Moto G (2015) cirka 1.600 kroner eller en Lumia 640 til 1.400 kroner-
Du får ikke (helt) ikke den samme oplevelse, som du får på en af de dyreste smartphones, men ikke desto mindre vil det langt hen ad vejen være nok for mange at købe en af ovenstående i stedet for at "spilde" penge på noget dyrere.
8 / 11
Google producerede den ene af årets to Nexus-modeller sammen med kinesiske Huawei.
Nexus-serien er Googles serie af telefoner, som skal vise den nyeste version af Android frem - i dette tilfælde Android 6.0, Marshmallow.
Nexus-telefoner har altid været en af årets mest ventede lanceringer, og Nexus 6P var ingen skuffelse. Det er en stor telefon, bevares, men en telefon som uden tvivl viser Android frem på bedste vis: Android 6.0, en hurtig fingerskanner, godt materialevalg, flot skærm og et acceptabelt kamera.
9 / 11
Samsung plejer hvert år i februar at lancere en ny smartphone i sin topserie, Galaxy.
Telefonens skærm glider ned over kanterne, hvilket giver et spændende og futuristisk design - og det er på trods af, at den buede skærm ikke har nogen synderlig funktion. Altså ud over at se hamrende godt ud.
Hvorfor er den med på listen?
Samsungs Galaxy-serie er en af de telefoner, der er med til at sætte standarden for smartphones i løbet af året på grund af de tidligere lanceringsdatoer.
Med Samsung Galaxy S6 og S6 Edge har Samsung taget et spring væk fra de udskældte plastmaterialer og i stedet bygget i glas og metal. Det har givet en telefon med et yderst eksklusivt udseende. Til gengæld kan batteriet ikke udskiftes.
10 / 11
Microsofts første selvdesignede, egenproducerede bærbare computer er ulig andre før den. Det er en hybrid-computer, hvor grafikkort og et stort batteri ligger under tastatur og trackpad, imens processor og ram er gemt væk under en tablet sammen med skærm på skes megapixel.
Hvorfor er den på listen?
Microsoft overraskede alle, da Surface Book blev lanceret. Microsoft havde allerede med Surface Pro-serien, men der skulle åbenbart mere til for at vise producenterne, hvordan det skal gøres. Ud over selve overraskelsen, så er Surface Book et glimrende bevis på, at der er et andet Microsoft i støbeskeen.
Og så skader det jo ikke, at Surface Book er en vanvittig computer for dem, som er villig til at betale det, som så vild en computer koster
11 / 11
I juli lancerede Microsoft den nye version af Windows, Windows 10, som afløseren for det udskældte Windows 8.
Windows 10 kommer med en række forbedringer i forhold til Windows 7 og 8 henholdsvis på hastighed og brugeroplevelsen, men systemet er blevet kritiseret for blandt andet at indsamle data om brugerens gøren og laden.