Artikel top billede

(Foto: Dan Jensen)

Kapitalfond køber sig ind i Siteimprove for 377 millioner kroner - ejer-brødre forgyldes

Amerikansk kapitalfond køber sig ind i danske Siteimprove for 377 millioner kroner. Brødrene Ebbesen, der ejer selskabet, beholder kontrollen, men scorer kassen. Nu venter massiv vækst i især udlandet.

Den amerikanske kapitalfond Summit Partners køber godt en fjerdedel af danske Siteimprove for 55 millioner dollar - 377 millioner kroner.

Sælgerne er de to brødre Morten Ersbøl Ebbesen og Niels Ebbe Ebbesen, der hidtil har ejet hele selskabet med administrerende direktør Morten Ebbesens anpartsselskab, MEE Holding, som hovedejer og Niels Ebbe Ebbesens selskab, Nescon Software ApS, som minoritetsejer.

De kan nu dele de 377 millioner kroner, som Summit Partners betaler for at købe sig ind i deres selskab.

Ifølge Morten Ebbesen har de to brødre i et stykke tid ledt efter en investor med et globalt udsyn, som ville kunne tilføre både penge og viden om, hvordan man håndterer globale ambitiioner.

"Summit har investeret i en række af verdens førende teknologiselskaber, herunder også flere softwarefirmaer, der minder direkte om os. De har et globalt udsyn og kan hjælpe os med at sætte endnu mere skub i væksten. Blandt andet kan vi investere mere i produktudvikling og forfølge helt nye forretningsmuligheder i det bredere web governance marked," lyder det fra Morten Ebbesen.

Kraftig vækst

Siteimprove har i de senere år haft rigtig pæn vækst, hvilket har placeret selskabet blandt de 10 bedste it-virksomheder i Danmark i 2015 sammen med blandt andet Commentor, Kiloo, Dustin og Softcom, som alle er i Top 10 på Computerworlds Top 100-listen.

Det kan du læse mere om i Computerworlds gratis Top 100-magasin, som du finder her.

Siteimprove arbejder med forbedring af mobil- og websites og sælger en række forskellige produkter, der anvendes til at finde fejl på websites og til at optimere websitenes synlighed, kvalitet og tilgængelighed.

Efterspørglsen på disse tjenester er vokset i de senere år. Siteimproves omsætning er således vokset fra 25 millioner kroner i 2010 til knap 95 millioner i 2014 - altså næsten en firedobling på blot fire år.

Selskabet har altid satset på organisk vækst, og med kapitalfonden inde som medejer og dermed følgende bestyrelsesansvar, er banen nu åbnet for at sætte yderligere skub i væksten - ikke mindst internationalt.

"Summit har et globalt udsyn, men anerkender også vigtigheden af Siteimproves kultur og værdier og kan hjælpe os med at vækste i dén ånd," lyder det fra Morten Ebbesen i en udsendt pressemeddelelse.

Siteimprove har i det seneste år åbnet kontorer i seks nye lande og udvidet medarbejderstaben betydeligt.

I dag har Siteimprove således omkring 260 ansatte i en række lande, mens selskabet i 2014 ifølge selskabets nøgletal blot havde godt 40 ansatte.

Siteimprove har således datterselskaber i USA, Storbritannien, Sverige, Tyskland, Norge, Holland og Irland.

Med købet placerer Summit Partners sine to repræsentanter, Antony Clavel og Han Sikkens, i Siteimproves bestyrelse.

Ifølge dem er selskabet perfekt placeret til global vækst. Målet er at opbygge en af 'verdens førende leverandører af marketing-software," som det hedder.

"Efterspørgslen efter effektiv web-governance accellerer i takt med, at virksomhederne stræber efter at levere konsistens og compliance på tværs af deres digitale løsninger," lyder det fra Han Sikkens.

Siteimprove har søgt efter en investor siden sommeren, og interessen har været ganske kraftig.

"Det er sjældent, at vi møder så stærk en interesse og kan opnå en værdiansættelse i denne størrelsesorden. Det siger noget om den forretning Siteimprove har skabt og er også en klar indikation af det fremtidspotentiale virksomheden rummer," siger Anders Eriknauer fra Nordic M&A, der har håndteret salget for Siteimprove ifølge en udsendt pressemeddelelse.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere