Artikel top billede

Dump: Netflix

Sådan ser den nye Netflix-app til Windows 10 ud

Netflix tuner sin app til Windows 10. Her er den nye version til Microsofts styresystem.

I takt med at Windows 10 øger sin tilstedeværelse på verdens harddiske, kommer der også stadig flere applikationer til operativsystemet fra Redmond.

Nu kommer der en dedikeret Windows 10-version af en meget populær app til serie- filmentusiasterne.

Netflix har nemlig bygget en Windows 10-udgave.

Den nye app bliver lanceret på både Microsofts og på Netflix' blog.

Applikationen er bygget op helt fra bunden, så den passer præcist til Microsofts styresystem og de muligheder, som platformen tilbyder.

Ny brugerflade

Appen har fået en ny brugergrænseflade, der blandt andet giver brugeren mulighed for først at scrolle vertikalt for at finde frem til kategorier af indhold og derefter scrolle horisontalt for at bladre gennem indholdet.

Vinduet med detaljer om indholdet har også fået en visuel overhaling, og det vil byde på store billeder som repræsenterer de aktuelle programmer. Vinduer til tv-serier vil vise information om episoden mens der for filmenes vedkommende være tilbud om forslag til andet indhold.

Du kan også fastlåse appen til startemenuen med både små, mellemstore eller store fliser, og hvis du gør det, vil appen vise billeder med uddrag fra brugerens fortsæt-med-at-se-liste over Netflix-programmer.

Læs også: Netflix vil omkode alle film for at spare båndbredde

Tal til mig

Desuden er søgefunktionen forbedret, og den kan blandt andet foreslå nye resultater til søgningerne.

En anden funktion, der er Windows 10-klar, er understøttelse for stemmeassistenten Cortana, som er blevet bygget ind i Netflix-appen.

Det betyder, at du eksempelvis kan starte programmer med stemmen.

Som vi tidligere har fortalt, kommer Cortana i første omgang nemlig kun til et begrænset antal markeder, og Danmark er ikke med på listen.

Det samme var situationen med Apples digitale assistent, Siri, og Googles Now-løsning til at starte med, men i dag findes begge de løsninger også på dansk - og mon ikke også Microsofts Cortana kommer i en dansk udgave på et tidspunkt.

Den nye Netflix-app til Windows 10 er i færd med at blive rullet ud i Windows-butikken i disse dage.

Det er værd at bemærke, at appen i første omgang kun er beregnet til stationære, bærbare og tabletter. En version til Windows 10-mobile er dog på vej.

Læs mere på Netflix' blog.

Læs også:
Springer Danmark over: Ingen dansk Cortana til Windows 10 i første omgang

Derfor kan ny Microsoft-teknologi eskalere mobil-kapløb




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren