Artikel top billede

Microsoft på vej med besked til millioner af brugere: Nu skal gamle browsere fjernes

En sidste ihærdigt forsøg fra Microsofts side skal råbe brugerne af ældre Internet Explorer-browsere op. Microsoft stopper nemlig supporten om ganske kort tid.

Om ganske få uger mister en række ældre versioner af Internet Explorer supporten fra Microsofts side.

Microsoft trækker 12. januar 2016 stikket til alle versioner af Internet Explorer, der er ældre end version 11.

"Efter den 12. januar 2016 vil Microsoft ikke længere komme med sikkerhedopdateringer og teknisk support til ældre versioner af Internet Explorer," har selskabet forklaret.

Selvom det ikke bør komme som en overraskelse for ret mange Windows-brugere, at de ældre udgaver af Internet Explorer nu mister supporten, er der alligevel stadig millioner af Windows-brugere, der har de ramte versioner installeret.

Også her i Danmark er der stadig brugere af de gamle IE-browsere. Læs mere om det her:

Snart stopper supporten på en række IE-browsere - så mange brugere kan få problemer

Netop på grund af den situation, kommer Microsoft til at udsende en besked til Windows-brugerne, når de sidste opdateringer til de pågældende Internet Explorer-versioner udsendes med januar måneds sikkerhedsopdateringer fra Microsoft.

Du skal opgradere til IE 11

Microsoft har selv en kort tekst om den "End of Life"-besked, der vil blive udsendt i forbindelse med januars sikkerhedsopdateringer.

Ifølge Microsoft retter meddelelsen sig mod maskiner med Windows 7 Service Pack 1 og Windows 7 Service Pack 1 x64 Edition, der kører med Internet 10, 9 eller 8.

Selvom Microsoft ikke skriver det direkte, vil der formentlig blive tale om en besked, der vil bliver vist med jævne mellemrum.

I hvert fald har selskabet på samme side en mindre guide til, hvordan man kan slå beskeden fra, hvis man ikke ønsker at se den igen.

Stadig mange brugere

Som vi skrev for et par uger siden, har IE 8, 9 og 10 på verdensplan nu en markedsandel på 4,81 procent.

Her i Danmark har de tre browsere en samlet markedsandel på 2,65 procent.

Microsoft opfordrer de mange brugere af ældre IE-versioner til at opgradere til version 11:

"Internet Explorer 11 er den sidste version af Internet Explorer og vil fortsætte med at modtage sikkerhedsopdateringer, kompabilitets-fixes og teknisk support på Windows 7, Windows 8.1 og Windows 10," lyder beskeden.

Langt de fleste internet-brugere anvender dog i dag Googles Chrome-browser, der har en global markedsandel på omkring 54 procent på desktop- og tablet-markedet ifølge Statcounter. 

Læs også:

Snart stopper supporten på en række IE-browsere - så mange brugere kan få problemer

Microsoft meddeler: Nu stopper supporten på alle ældre versioner af Internet Explorer

Til it-afdelingen: Tjek om I får problemer med Internet Explorer




IT-JOB

Udviklings- og Forenklingsstyrelsen

Projektkoordinator til Boligprogrammet

Cognizant Technology Solutions Denmark ApS

Kinaxis Sr. Solution Consultant
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere