Artikel top billede

Danske virksomheder holder igen med it: It-løsningerne er alt for dyre

Prisen er den største barriere, når det kommer til at tage nye it-løsninger i brug i danske virksomheder. Se de øvrige barrierer her.

It-løsningerne er for dyre.

Det er den primære barriere for danske virksomheders anvendelse af it.

Sådan lyder konklusionen i Danmarks Statistiks årlige rapport om it-anvendelse i virksomheder, der netop er udkommet her (PDF)

Undersøgelsen er baseret på besvarelser fra it-ansvarlige i 3.975 private virksomheder, der har mindst 10 ansatte.

Respondenterne har blandt andet forholdt sig til, hvilke barrierer der er for anvendelse af it.

"Prisen er for høj"

Her er den mest dominerende barriere, at "pris på relevante it-løsninger er for høj."

Dette udsagn mener 30 procent har "nogen betydning," mens 16 procent svarer, at det har "stor betydning."

Læs også: Se listen: Her vil CIO'erne prioritere it-investeringerne i 2016

Nummer to på listen over barrierer er ifølge Danmarks Statistik, at virksomhederne mangler tid og ressourcer.

Derefter kommer, at medarbejderne mangler kompetencer til it-forretningsudvikling, at der mangler it-brugerkompetencer, og at der mangler it-løsninger, der matcher behovet.

"Særligt to forhold går igen, når man spørger virksomhederne om, hvilke barrierer der er for deres it-anvendelse. Næsten hver anden virksomhed peger på, at for høj en pris for de relevante it-løsninger er af nogen eller stor betydning, og næsten lige så mange nævner manglende tid eller ressourcer," skriver Danmarks Statistik i rapporten.

Forskel på store og små

Rapporten viser dog også, at der er en markant forskel på it-anvendelsen i danske virksomheder.

"Større virksomheder har generelt flere former for it-anvendelse end de mindre," lyder det blandt andet.

Danmarks Statistik forklarer, at det er 50 procent af virksomhederne med mindst 50 ansatte, der har en internetforbindelse på mindst 100 Mbit/sekund mod 21 procent af de mindre virksomheder, og at 32 procent af de større virksomheder er aktive på mindst to typer sociale medier mod 17 procent af virksomhederne med 10-49 ansatte.

"Det samme mønster tegner sig for de andre former for it-anvendelse, med størst forskel hvad angår beskæftigelsen af it-specialister og brugen af datadeling, og med mindre forskel med hensyn til brugen af cloud computing og introduktionen af nye maskiner eller udstyr med it inden for de seneste to år," lyder det i rapporten.

Læs også:

Se listen: Her vil CIO'erne prioritere it-investeringerne i 2016

It-chefen er under pres - formår du at kæmpe dig til fremtidens CIO-stilling?




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere