Artikel top billede

Apple skyder tv-tjeneste til hjørne: Apple-fjernsyn udsættes på ubestemt tid

Apple ser ud til at have udsat alle planer om en særlig tv-streaming-tjeneste.

Apple har i et stykke tid arbejdet på at udvikle en særlig streaming-tjeneste til verdens brugere af især Apple TV-enheden, men alle planer er nu lagt i graven - i hvert fald midlertidigt.

Sådan lyder det fra topchefen for den store amerikanske tv-kanal CBS, Les Moonves.

Han siger til amerikanske Business Insider, at CBS ellers indgik i samarbejdet med Apple.

"Apple har drøftet det, og det er min opfattelse, at selskabet nu har trykket på pause-knappen," lyder det fra ham.

Apple har angiveligt arbejdet efter en plan om, at tv-tjenesten skulle være abonnements-baseret og skalerbar, så brugerne ville kunne vælge og betale for forskellige pakker.

Ifølge CBS-bossen nåede CBS og Apple faktisk så langt i drøftelserne, at de havde fastlagt et prisniveau for tjenesten - nemlig mellem 30 dollar og 40 dollar om måneden.

Det svarer til mellem 200 kroner og 275 kroner om måneden.

Netop prisen har tidligere stået som et centralt element i Apples planer, idet den typiske amerikanske familie typisk betaler omkring det dobbelte - altså i omegnen af 80 dollar - om måneden for kabel-fjernsyn.

Apple har således angiveligt drøftet planerne med flere tv-selskaber, der imidlertid har meddelt, at de ville have en større del af kagen, end Apple har fundet rimeligt.

Men efter prisniveauet var kommet på plads, besluttede Apple sig for at skyde planerne til hjørne.

Ifølge Les Moonves ændrer Apples planer ikke ved det faktum, at tiden er ved at løbe ud for det traditionelle kabel-tv, der synger på sidste vers.

I stedet tilhører fremtiden live-streaming-tjenesterne - med eller uden Apple, siger han.

"Det kommer til at ske. Folk vil ikke bruge penge på kanaler, som de ikke gider se," siger han.

Apple har også tidligere arbejdet på at udvikle et Apple-fjernsyn, der i lækkerhed og finish skulle udfordre top-spillerne på markedet for fjernsyn.

Apple skrottede imidlertid også disse planer i foråret.

Det kan du læse mere om her: Apple-fjernsyn lagt i graven: Apple dropper udvikling




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






Computerworld
Test af monster-tablet: Det er den skøreste og mærkeligste computer, som jeg har testet i lang tid – men jeg vil nu gerne have den alligevel