Artikel top billede

"Internettets mest hadede mand" fængslet efter hacking til hævnporno-site

Den berygtede bagmand bag et hævnporno-site er blev dømt til 30 måneders fængsel for at have hacket og udstillet intetanende personer på sexbilleder.

Den 29-årige Hunter Moore er manden bag hævnporno-sitet Is Anyone Up, hvor man kunne finde nøgenbilleder plus kontaktinformationer på de intetanende og udstillede 'modeller' på sitet.

Misbruget af folks privatbilleder koster nu Hunter Moore to et halvt år i fængsel.

Dertil kommer en efterfølgende periode på tre år, hvor al hans kontakt med computere herunder blandet andet brug af computerenheder, brugernavne og mailservices skal meldes til en tilsynsværge.

Udover driften af det famøse hævnpornosite frem til 2012, er han desuden beskyldt for sidste år at betale en person for at hacke sig ind på folks computere med det formål at stjæle nøgenbilleder.

Det skriver BBC.

Alle har blokeret ham

FBI arresterede Hunter Moore tilbage i 2014 efter flere sager om identitetstyveri og sikkerhedsbrud.

Arrestation kom efter, at Hunter Moore tidligere er blevet døbt 'internettets mest hadede mand', da han på hævnporno-sitets højeste havde omkring 30 millioner månedlige besøgende og efterfølgende ganske pæne reklameindtægter.

Flere store spillere har i tidernes løb vendt ham ryggen.

Eksempelvis har Facebook ifølge livsstilsmagasinet Rolling Stone bandlyst ham på livstid, hvilket også gjaldt hans kat. PayPal har blokeret ham, og han har haft hackergruppen Anonymous på nakken.

Hunter Moore har tidligere forklaret motivet bag at oprette hævnpornositet med, at en pige knuste hans hjerte, hvorefter han har forårsaget ydmygelse, chikane og sågar overfald på de folk, der siden er blevet udstillet på sitet.

Flere forbyder uautoriserede sexbilleder

Sitet og konceptet har i tidernes løb resulteret i flere kopisites.

Ifølge Huffington Post var der da også før 2013 kun tre amerikanske stater, der har forbudt uautoriseret distribution af private sexbilleder.

Det tal var så i juni 2015 vokset til 23 stater, mens yderligere 17 stater arbejder på at indføre forbud.

Udover at have modtaget mails med nøgenfotos fra vrede eks-kærester er Hunter Moore fundet skyldig i at betale en hacker for at bryde ind på hundredvis af computere for at lede efter nøgenbilleder. 

I den nuværende sag har Hunter Moore erklæret sig skyldig i hackerforbrydelserne og skal nu udover sin fængselsstraf på 30 måneder også betale omkring 1.000 kroner i erstatning til sine ofre, hvilke flere Twitter-brugere anser som en alt for mild straf. 

Så mange år i fængsel ville Edward Snowden stå til hvis han var dansk


Jeg var en pirat-hykler - for inderst inde vidste jeg godt, at det var forkert




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere