Artikel top billede

Ransomware spreder sig til nye områder: Disse områder har hackerne kig på

Penge er den store motivationsfaktor for cyberkriminelle, lyder det fra sikkerhedsfirmaet Kaspersky. Betalingssystemer, mobil-platforme, Linux og Mac-computere er hackernes næste bytte.

Ransomware-mareridtet fortsætter. Sådan lyder en af spådommene Kaspersky Labs årlige sikkerheds-bulletin, hvor det russiske sikkerhedsfirma oplister sit bud på, hvordan udfordringerne for it-sikkerheden vil udvikle sig i 2016.

Kombinationen af cyber-angreb, der blokerer adgangen til data, og pengeafpresning har vist sig at være en succesfuld forretningsmodel for de kriminelle. Det er nemlig både billigt og giver hurtigt afkast.

Derfor må man forvente, at ransomware vil blive mere målrettet mod finansielle systemer, samtidig med at konceptet vil sprede sig til nye teknologiske platforme, spår Kaspersky Lab.

Der har allerede været de første spæde forsøg på ransomware-angreb på mobile enheder og Linux-baserede systemer. Men samtidig kaster cyber-banditterne sultne blikke efter Apples OS X-platform.

Ikke hvis - men når - det lykkes, vil Mac-computere blive et eftertragtet bytte. Og betalingen for at slippe ud af kløerne på de kriminelle vil ske til "Mac-priser", som Kaspersky udtrykker det.

På lidt længere sigt er det forventningen, at ransomware vil sprede sig yderligere i takt med, at stort set alt, hvad vi omgiver os med, er afhængig af processorkraft og software. Derfor kan vi allerede nu begynde at overveje, hvor meget vi vil betale for at få adgang til vores tv-apparater, køleskab og biler.

Hackerne går efter pengene

Penge er også en stigende motivation, når det gælder klassiske hacks. Der har allerede været mange angreb på betalingssystemer og kontantautormater. På samme måde oplever banker og børser kloden rundt, at de er i sigtekornet hos it-kriminelle.

Når det gælder avancerede og målrettede cyberangreb (APT - Advanced Persistant Threat), bliver hackerne ifølge Kaspersky stadig dygtigere til at skjule deres fodspor og fingeraftryk i de systemer, som de angriber og får adgang til.

Kaspersky peger desuden på transportområdet, hvor data- og computer-baserede systemer i stigende omfang holder styr på, hvor varer og personer er på vej hen. Manipulation af dataprotokoller åbner mulighed for tyveri. Og i den rigtig ondskabsfulde ende, kan der fremkaldes ulykker med tab af menneskeliv til følge.

Stadig flere og stadigt mere forskellige trusler får Kaspersky til at advare om, at internettets fremtid er på spil. Botnets, DNS- og DDOS-angreb kan friste lovgivere og udbydere til at opstille beskyttelse, som vil betyde en "balkanisering", hvor internettet i realiteten bliver opsplittet og opdelt efter landegrænser.

Læs også:

Spilbranchen er blevet mål for kombinerede DDoS- og hacker-angreb

Sådan forsøger fuskerne nu at snige phishing-mails forbi dit spamfilter




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere