Artikel top billede

(Foto: Picasa)

Huawei sigter efter Europa: Slut med billige modeller og frem med metal og pragt

Verdens tredjestørste mobilproducent, Huawei, vil ikke længere sættes i samme bås som de mange andre kinesiske producenter. Nu handler det om flotte materialer og lækkert design.

Huawei har påbegyndt en stor charmeoffensiv for at komme ind i danskernes bevidsthed - blandt andet med en reklamekampagne rundt omkring i landet.

Ideen er kort og godt at komme ind på danskernes lystavle, efter den store virksomhed på relativt få år er gået fra at bygge 3G-dongles i andres navn til at producere telefoner i de fleste prisklasser.

"Europa er vores næste store mål. Sydeuropa har allerede taget rigtig godt imod os både i premiumklassen og i det billigere segment, og vi har store forventninger til Norden," siger Kevin Ho, chef for handheld devices hos Huawei til Computerworld.

Vil associeres med topprodukter

På verdensplan er Huawei det tredjestørste mobilmærke kun overgået af Samsung og Apple.

Målet for den kinesiske virksomhed ligger også et sted mellem de to virksomheder: At producere gode og brugbare Android-telefoner med samme fokus på design som Apple.

"Vi skal ikke længere associeres med low-end produkter. Nu står den på high-end produkter i mellem og top-klassen, som du ser det hos for eksempel Samsung eller Apple," siger Kevin Ho.

Eksempler på denne vinkel er P8 og Mate S, som på hver sin måde er toptelefoner i Huaweis øjne.

For eksempel er P8 en mellem/top-end telefon, hvor designet er i fokus, men hvor hardwaren ikke er toppen af poppen. Til gengæld koster den det halve af Samsung Galaxy S6.

Egne ideer - ikke "Kina"-kopier

Huawei sidder på cirka 10 procent af det globale mobilmarked, hvor langt de fleste mobiler bliver solgt på hjemmemarkedet, Kina.

Her er det også kun kinesiske Xiaomi, der sælger flere telefoner end Huawei. Mange beskylder Xiaomi for at producere telefoner, som i høj grad bekræfter alle fordomme om kinesiske producenter ved at kopiere Apples iPhone og iPad.

Det er ikke den vej, som Huawei vil gå. Huawei bruger cirka 10 procent af den årlige indkomst i udvikling af nye produktserier eller design, hvilket sidste år løb op i et to-cifret milliardbeløb - og ifølge selskabet mere, end hvad Facebook og Apple bruger.  

"Det er nødvendigt at bruge så mange penge på udvikling, hvis vi skal kunne tage kampen op med andre producenter i toppen. Mange telefoner på markedet kæmper jo i dag med at distancere sig fra de andre, og vi mener selv, at vi er ved at have skabt noget, som er unikt," siger Anthony Smith, designchef for blandt andet wearables hos Huawei.

Et eksempel er Huawei P8's ekstra knap på siden. Den kan opsættes til næsten hvilken som helst funktion (En Angry Bird-knap?), en lynhurtig fingerskanner, eller at du kan markere skærmbilleder med dine knoer.

Huawei var også den første til at udvikle en 3D-skærm - mage til det som Apple kalder 3D-touch på sine skærme - men kun til det asiatiske marked.

Huawei lover derudover, at vi i 2016 vil se produkter, som ligeledes lever op til det nye mantra: telefoner som er til at købe, men som samtidig er i topklassen.

Læs også: Test: Du får virkelig meget telefon for 3.000 kroner i Honor 7




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere