Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Ny funktion i Windows 10: Sådan kan du (måske) udskyde kommende opgraderinger i op til et år

Med den nyeste opgradering af Windows 10 indfører Microsoft mulighed for at udskyde kommende opgraderinger af styresystemet i op til et år - i hvert fald for nogle brugere.

Med den nye opgradering af Windows 10 til Windows 10 Pro får virksomheder og andre omsider mulighed for at udskyde de såkaldte feature-upgrades af Windows 10 i op til et år efter, at ændringerne er blevet indført.

Den nye mulighed er blevet indført med Microsofts nye Windows 10 version 1511, som selskabet begyndte at rulle ud for en uge siden.

Det kan du læse mere om her: Første store opdatering til Windows 10 ruller ud i dag: Det kan du forvente

Muligheden for at udskyde opgraderingerne vil gælde for alle brugerne af Microsofts såkaldte Windows Update for Business-program, som omfatter Windows 10 Pro, Windows 10 Enterprise og Windows 10 Education.

Windows 10 Update for Business bliver også kaldt for 'WUB' og er kanal for det cirkel-system ['rings'], som Microsoft opererer med inden for opgraderings-hastigheder.

Via WUB kan brugerne således indpasse sig i en passende 'cirkel' ud fra ønske om opgraderings-tempi: 'Current Branch' (for private brugere), 'Current Branch for Business' (virksomheder) og 'Long-Term Service Branch (sikkerhedsopdateringer, men ikke feature-upgrades). Hver cirkel har desuden undercirkler.

Det kan lyde kompliceret, men ikke desto mindre er det Microsoft klare opfattelse, at det nye system kan gøre det nemmere og mere overskueligt at kontrollere opdateringer og lignende for it-afdelingerne, som ifølge selskabet vil få 'kontrol over udrulningen af opdateringer og give hurtigere adgang til sikkerheds-opdateringer."

Det kan du læse mere om her: Microsoft: Du kommer selv til at kunne vælge opdaterings-tempo i Windows 10 - stort set

Der har i forbindelse med lanceringen af Windows 10 været en del bekymring i it-afdelingerne om de løbende opdateringer, der er en vigtig del af den måde, som Windows 10 er bygget op på.

Enhver ændring eller opdatering af systemerne kan nemlig udløse et stort ressource-træk i it-afdelingerne, som skal stå for problemfri og hurtig tilpasning til de eksisterende systemer.

Her er det langt nemmere at få private brugere til at tilpasse sig.

Det er i Windows 10 Pro, Enterprise og Education således kun muligt for private brugere at udskyde opgraderingerne i fire måneder ved at klikke 'Udsæt opgraderinger' af i 'Indstillinger.'

Microsoft regner de fire måneder for en slags test-periode, som virksomheden anvender til at få rettet de værste bugs og fejl i en opgradering, inden den rulles ud til de betalende erhvervs-brugere.

Med WUB - som i bund og grund er et lag ekstra kontrol-funktioner, der bliver lagt oven på Windows Update - får de fleste it-afdelinger nu imidlertid en ny valgmulighed: At udsætte de to-tre opgraderinger, som Microsoft planlægger at udsende i op til et år.

Meget tyder på, at Microsoft har ændret de oprindelige opgraderingsplaner for Windows 10.

Det kan du læse mere om her: Microsoft skruer ned for opgraderings-tempo for Windows 10

Det ligger i kortene, at rigtigt mange virksomheder vil klikke funktionen af og udsætte de store opgraderinger for at undgå ressource-træk og bøvl, som ofte følger med installationen af store ændringer i kørende it-systemer.

Du kan læse mere i denne WUB-post, som Microsoft offentliggjorde for en uges tid siden.

Her beskriver selskabet muligheden for udskyde opgraderingerne i de forskellige cirkler med op til otte måneder - plus de oprindelige fire måneder.

Det er en grundlæggende ting for Microsofts nye cloud-baserede tilgang, at alle produkter skal opdateres løbende i mindre intervaller end tidligere, hvor selskabet udsendte massive og meget omfattende opgraderinger med nogle års mellemrum.

Du kan læse mere om baggrunden for denne politik her: Microsoft: Derfor er det godt at opgradere og udsende nye versioner af Dynamics hele tiden

Balancegangen for selskabet er her at finde et niveau mellem de løbende opgraderinger og brugernes irritation over hele tiden at skulle forholde sig til de nye ting, der kommer strømmende.

Noget tyder dog på, at Microsoft i forhold til it-cheferne kan se ud til at have fundet en fornuftig balance.

Det kan du læse mere om her: It-chefer glade for de konstante Windows 10-opdateringer: Derfor er det en bedre model

Læs også:

Skal du hoppe med på Microsofts store opgraderings-tog?

Snart ingen vej uden om: Microsoft på vej med automatisk download af Windows 10 på de fleste pc'er




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere