Computerworld spørger:Hvad er vigtigt hos en it-leverandør - og hvem gør det rigtigt? Deltag og vind B&O-udstyr.

Artikel top billede

(Foto: Uffe WengFotojournalist Uffe WengPhotojournalist Uffe Wengwww.uffeweng.dkGunløgsgade 33, 2. tv.2300 København S.Danmark / Uffe Weng)

TDC ved at sælge sin hosting-forretning for en milliard kroner

Et salg til udlandet er det mest sandsynlige resultat af TDC's planer om at skille sig af med sin hosting-division.

TDC's topchef Pernille Erenbjerg er tæt på at lande en aftale om salg af tele-koncernens hosting-division.

Ifølge finans.dk er telegiganten lige nu i forhandlinger med en interesseret køber, som skulle være klar til at lægge i underkanten af en milliard kroner på bordet for en overtagelse.

Ifølge finans.dk forventer parterne at nå til enighed om en købsaftale indenfor den næste måned.

Et frasalg vil være et af de mest synlige skridt i TDC's plan for at rette op på forretningen, som især i Danmark har alvorlige udfordringer.

TDC har ikke ønsket at kommentere oplysningerne om et snarligt salg af TDC Hosting.

Over de seneste år har TDC forsøgt at skærpe sit fokus i forretningen, og med et salg af TDC Hosting kan koncernen få penge til at investere i sin kerneforretning.

Læs også: Derfor overvejer TDC salg af TDC Hosting: Vender hver en sten

Reelt satte TDC sin hostingforretning til salg i april, da man bebudede en "strategisk gennemgang af TDC Hosting", der leverer it-løsninger til især store erhvervskunder.

Salg har trukket ud

Teleanalytiker hos Sydbank Morten Imsgard siger til Computerworld, at salgsprocessen er trukket længere ud, end markedet har forventet.

"Processen har været i gang længe, og noget tyder på, at det har været svært at blive enige om en pris."

"TDC har nok besluttet sig for, at det ville være en god ide at skille sig af med TDC Hosting. Om køberen så skal være en industriel spiller eller en kapitalfond, er svært at spå om. For en industriel spiller er handler det om at kunne høste nogle synergier, men samtidig skal man være i stand til at investere i at udvikle forretningen," siger Morten Imsgard til Computerworld.

Læs også: Spritnyt TDC-regnskab afslører: Erhvervsforretningen er i alvorlig krise

Kilder i hostingbranchen fortæller til Computerworld, at flere udenlandske hostingkoncerner og kapitalfonde siden foråret har vist interesse for at investere i det danske hostingmarked.

I branchen gætter man derfor på, at en udenlandsk spiller vil benytte TDC's udsalg som anledning til at etablere sig på det danske marked.

Læs også:

TDC-topchef om den danske forretning: "Utilfredsstillende og uholdbart"

Uret tikker for TDC og ny koncernchef: Snart lukker mulighedernes vindue




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere