Artikel top billede

(Foto: Povl D. Rasmussen)

It-koks hos CSC og KMD giver fejl i en million forskudsopgørelser

Programmeringsfejl betyder, at mere end en million danskere skal have nye forskudsopgørelser for 2016.

Kun tre dage efter, at forskudsopgørelser for næsten fem millioner danskeres skattebetalinger i 2016 blev lagt ud på nettet, har Skat opdaget fejl i næsten hver fjerde opgørelse.

Årsagen er ifølge Skat programmeringsfejl hos CSC og KMD.

Kundeservicedirektør i Skat, Jonatan Schloss, fortæller til Computerworld, at der er fejl i oplysningerne om fradrag for fagligt kontingent og ejendomsværdiskat.

Fejlen i fradrag for fagligt kontingent rammer 1,2 millioner borgere, mens fejlen i beregningen af ejendomsværdiskat påvirker forskudsopgørelserne for op mod 440.000 personer.

"Vi har kørt masser af test på det her, og de viste ikke fejl, men da vi gik live med forskudsopgørelserne, var fejlene der," siger Jonatan Schlosss.

"Vi er nu i dialog med vores leverandører om at få rettet fejlene og finde ud af, hvordan de er opstået, og hvordan vi kan undgå at det sker i fremtiden," siger han.

Nyheden om de omfattende fejl i forskudsopgørelserne har her til eftermiddag fået Skats hjemmeside til at gå ned.

Men ifølge Jonatan Schloss retter Skat automatisk fejlene.

Fradraget for det faglige kontingent skulle være rettet søndag i denne weekend, men ejendomsværdiskatten vil være på plads onsdag i næste uge.

"Vi er selvfølgelig meget kede af fejlen. Og derfor sørger vi også for automatisk at rette den. Fejlen har ingen umiddelbare konsekvenser for borgeren endnu, da forskudsopgørelsen vedrører indkomståret 2016 og vi retter fejlene senest i midten af næste uge," siger Jonatan Schloss.

Læs også:

Ny ordning: Træk din bredbåndsforbindelse fra i skat

Markante ændringer på vej efter EFI-skandalen: Skattelov skal skrives om




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere