ComputerViews: Hewlett-Packard blev søndag formelt opdelt i to selvstændige selskaber, HP Inc. (pc- og printerforretning) og HP Enterprise (hardware, software og services til erhvervslivet), der nu fremadrettet skal forsøge at tage markedets it-udvikling ved hornene med større agilitet, handlekraft og strammere styring.
Opsplitningen i to selskaber er det foreløbige punktum i en mere end fire år lang kæmpe-nedtur for HP, der engang var verdens måske mægtigste og største it-selskab.
I dag kæmper selskaber for at indrette sig efter de nye markedsvilkår på samme måde, som det er tilfældet for andre af it-branchens store og tunge mastodonter som Microsoft (helt nyt fokus og kæmpetransformation mod cloud), IBM (nyt fokus og massive nedskæringer), Dell (ny ejer, afnotering fra børsen, nyt fokus) og CSC (skal splittes op i to.)
Det kan du læse mere om her: Ingen vej uden om: Derfor skal HP splittes op i to.
Selskabets omsætning er faldet støt i hele 16. kvartaler i træk, hvilket på alle måder har været en uholdbar situation for det store selskab, som da også har været gennem en klassisk downsizing af medarbejderstaben, der er blevet reduceret med hele 55.000 mand verden over.
HP gennemførte allerede i august den tekniske side af opsplitningen efter en total nedlukning af store dele af virksomheden i tre dage.
Her opdelte HP 750 it-systemer, der i alt håndterer 95 procent af selskabets processer.
Det kan du læse mere om her: HP lukket i tre dage: Nu er selskabet reelt splittet op
Skandale på skandale
HP's lange nedtur er ikke kommet ud af det blå.
For ikke mange globale selskaber af HP's størrelse har været ramt af så mange skandaler, mystiske dispostioner og ballade i selskabets øverste lag.
Faktisk har der været så mange, at det er bemærkelsesværdigt, at HP alligevel har klaret sig og trods faldende nøgletal alligevel fortsat spiller en væsentlig rolle i nutidens it-industri.
Lad os sammen med Computerworlds amerikanske nyhedsbureau tage et kig tilbage på de striben af opsigtsvækkende HP-skandaler, som er en del af selskabets historie.
2002: Opkøbet af Compaq
Hewlett-Packards opkøb af Compaq var med en pris på enorme 205 milliarder kroner blandt de allerstørste nogensinde.
I spidsen for opkøbet - der skulle ruste HP til kamp mod det dengang fremadstormende Dell - stod daværende CEO, Carly Fioriona, som fik gennemtrumfet sin vilje, selv om blandt andre Walter Hewlett - søn af selskabets stifter - var meget imod det.
Fusionen trak enorme veksler på HP's organisation, der totalt mistede sit fokus på markedet for servere, storage og services, hvor hovedkonkurrenten var IBM.
Carly Fiorina blev fyret på gråt papir i 2005 som en direkte konsekvens af det fejlslagne opkøb, der slet ikke kom til at betyde det skub fremad, som Fiorina havde håbet.
Carly Fioriona er for tiden kandidat til at blive republikanernes kandidat til det kommende præsidentvalg i USA.
2006: Spion-skandale
Med Carly Fiorinas fyring kom Patricia Dunn til som ny bestyrelsesformand.
Hun røg imidlertid ud allerede året efter som direkte konsekvens af en stor spion-skandale i selskabets absolutte top - nemlig i bestyrelsen.
Patricia Dunn hyrede som formand for bestyrelsen nemlig angiveligt et detektiv-bureau til blandt andet at overvåge de øvrige bestyrelsesmedlemmers kommunikation.
Det skete i et forsøg på at afsløre en mulig læk i bestyrelsen.
I den sidste ende slap HP-toppen for juridisk efterspil i sagen, som alligevel var uheldig for HP i en tid, hvor fokus burde ligge på forretnings-udvikling og kurs-ændring for selskabet.
Patricia Dunn døde som blot 58-årig i 2011 af kræft.
2008: Opkøb af EDS
Med kraftig vækst på it-servicemarkedet besluttede HP sig i 2008 for at købe en stor service-leverandør. Valget faldt på EDS, som HP købte for 83,7 milliarder kroner.
Men HP fik aldrig den ønskede værdi ud af det store opkøb. For i årene efter skiftede markedet væk fra de store kæmpe-outsourcing-aftaler, som EDS-købet var beregnet til, til mindre kontrakter.
Services-forretningen - der stod for opkøbet - nedskrev i årene efter opkøbet for mange milliarder kroner.
Mark Hurds sex-skandale
Efter Carly Fiorina blev Mark Hurd ansat som topchef og senere bestyrelsesformand i HP.
Mark Hurd gennemførte markante nedskæringer, som kritikere mener ramte HP's innovations-kraft og udviklings-bestræbelser.
Mark Hurd fik imidlertid meget ros fra investorer og andre og var anerkendt for sine ledelsesmæssige og strategiske kompetencer.
Han måtte forlade stillingen som direkte konsekvens af en sex-relateret skandale af en kaliber, som it-branchens absolutte toplag hverken før eller senere har set.
Hovedpersonen var den tidligere tv-starlet Jodie Fisher, som Mark Hurd ifølge HP havde et 'tæt personligt forhold' til. Hendes marketing-firma havde HP som kunde, og Mark Hurd kanaliserede angiveligt store beløb over til hende, uden at hun leverede opgave-løsninger til selskabet.
Mark Hurd blev på et for selskabets kritisk tidspunkt fyret på grund af 'påfaldende mangel på dømmekraft' samt selskabets regler for god forretnings-førelse.
Det kan du læse mere om her: HP-topchef Mark Hurd træder tilbage efter sex-sag.
Han blev i øvrigt umiddelbart efter exit'en ansat af Oracles Larry Ellison og har siden fungeret som succesrig topchef for Oracle.
2010: Leo Apotheker
Mark Hurd blev efterfulgt af den tidligere topchef for den tyske softwarekæmpe SAP, Leo Apotheker.
Ansættelsen af softwaremanden Apotheker viste sig at være en gigantisk fejltagelse for selskabets bestyrelse, og Leo Apotheker røg ud igen efter blot 11 måneder på posten.
Her nåede han imidlertid at anrette stor skade og forvirre den undrende omverden igen og igen med en række modsatrettede og ejendommelige dispositioner om blandt andet HP's fremtid som pc-producent.
Som en analytiker har sagt det om Leo Apothekers indtræden i den komplekse HP-forrenting: "Leo Apotheker havde en hammer, og for ham blev alting til søm."
Leo Apotheker er i dag blandt andet bestyrelsesformand for danske KMD.
Du kan læse et interview med ham om hans rolle i KMD her: KMD's nye formand: Sådan vil jeg gribe opgaven an.
2011: Autonomy-skandalen
HP købte i 2011 det britiske softwareselskab Autonomy for 60 milliarder kroner i en handel, som avisen New York Times har kåret til 'den værste virksomheds-handel nogen sinde.'
Ideen var at få fodfæste på softwaremarkedet som Leo Apotheker for alvor ønskede, men prisen var høj, og HP nedskrev da også det store opkøb markant allerede året efter i erkendelsen af, at selskabet langt fra indeholdte den forventede værdi.
HP har i foråret 2015 sagsøgt den daværende Autonomy-ledelse med krav om erstatning på 35 milliarder kroner for bevidst at have maskeret de faktiske nøgletal.
I branchen mener nogle dog, at HP slet og ret var lige lovlig hurtig ved havelågen og underskrev kontrakten uden at have en klar ide om, hvad selskabet egentlig købte.
Pc-forvirring: Ja eller nej? Øh
Samtidig med købet af Autonomy meddelte Leo Apotheker, at HP - en af verdens største pc-selskaber - overvejede at sælge hele pc-divisionen og altså dermed gå i kølvandet på IBM, der nogle år forinden solgte sin pc-division til kinesiske Lenovo.
Udmeldingen skabte vild forvirring. For var det kun en overvejelse? Og hvorfor luftede topchefen den i offentligheden?
Samtidig aflivede Leo Apotheker HP's eget styresystem, webOS (som byggede på opkøbet af Palm), som der ellers var store forventninger til.
Forvirringen var total, og både medarbejdere, organisation og markedet var i fuld gang med at miste troen på, at HP var fornuftigt på vej et sted hen.
Du kan læse mere om forvirringen her: HP helt bimmelim: Sejler rundt i øst og vest
Masser af topchefer - uro på direktionsgangen
Efter Leo Apothekers pludselige exit blev den tidligere eBay-boss Meg Whitman ansat som den tredje HP-CEO på blot 13 måneder.
Hun indledte med at meddele, at HP alligevel ville beholde sin pc-division.
Meg Whitman har siden siddet stabilt i førersædet, hvor hun har formået at skabe ro omkring HP.
Hvad med cloud?
I dag taler alle de store erhvervsrettede it-selskaber i verden om cloud'en som et bærende element under den fremtidige forretning. Men ikke HP.
Selskabet meddelte fornylig, at det som led i opsplitningen til to selskaber helt vil lukke cloud-tjenesten Helion.
Helion-projektet skal dermed lukkes blot halvandet år efter, at HP investerede halvanden milliard kroner i platformen, der skulle munde ud i 20 store datacentre over hele verden.
I stedet vil HP nu satse på at udvikle en platform til private eller hybride cloud-løsninger, der skal leveres til kunderne via Microsofts Azure-platform eller Amazons' platform.
Om det er den rigtige vej, vil kun tiden vise.
Hvilken fremtid venter nu HP? Giv dit bud med i debatfeltet herunder.