Artikel top billede

(Foto: Uffe WengFotojournalist Uffe WengPhotojournalist Uffe Wengwww.uffeweng.dkGunløgsgade 33, 2. tv.2300 København S.Danmark / Uffe Weng)

Spritnyt TDC-regnskab afslører: Erhvervsforretningen er i alvorlig krise

De danske erhvervskunder er gået hen og blevet en alvorlig udfordring for TDC, der netop har præsenteret nyt regnskab.

Det er især i Danmark, at TDC har alvorlige udfordringer i øjeblikket, mens det går bedre med selskabets forretninger i Norge og Sverige.

Det fremgår af TDC's netop udsendte regnskab for årets tredje kvartal (PDF)

Her kan man blandt andet læse, at TDC's driftsresultat før renter, skat og afskrivninger (EBITDA) i Danmark er faldet med hele 12 procent.

Det er ikke mindst erhvervsforretningen, det kniber gevaldigt med, og denne del af TDC's danske forretning er gået tilbage med hele 16,3 procent i EBITDA.

Det fremgår blandt andet, at indtjeningen per erhvervskunde, den såkaldte ARPU, er faldet med 15 procent over det seneste år, hvilket viser, at TDC er hårdt ramt af, at priskrigen også raser på erhvervsmarkedet.

Den samlede omsætning er faldet med 6,6 procent i Danmark, og også hvad det angår, er erhvervsforretningen det største problem med en tilbagegang på 10,6 procent i kvartalet.

"Utilfredsstillende"

TDC fik i tredje kvartal en omsætning på lige knap 5,9 milliarder kroner, og et EBITDA-resultat på 2,5 milliarder.

Begge dele er en forbedring, men det skyldes udelukkende de positive tendenser i Norge og Sverige.

Læs også: Vigtigt TDC-regnskab på vej: Derfor giver erhvervskunderne TDC store problemer

I regnskabet betegner koncernchef Pernille Erenbjerg da også især EBITDA-tilbagegangen på hele 12 procent som "utilfredsstillende."

"På det danske marked må vi konstatere et utilfredsstillende fald i EBITDA på 12 procent sammenlignet med samme periode sidste år med fortsat hård konkurrence på både privat- og erhvervsmarkedet."

"Imidlertid har både privat- og erhvervsforretningen formået at reducere churn og har øget antallet af mobilkunder med i alt 13.000 i 3. kvartal," udtaler Pernille Erenbjerg desuden i en pressemeddelelse.

"Vi skal fokusere endnu mere på vores eksisterende kunder og samtidig forenkle både produkter og processer, så vi bliver i stand til at tilbyde avancerede løsninger på en mere enkel måde," fortsætter Pernille Erenbjerg.

Hun peger blandt andet på, at TDC Erhverv har sat fokus på at tilbyde bedre løsninger til mindre og mellemstore virksomheder.

Her er TDC's udfordring

Det var på forhånd ventet, at erhvervsforretningen ville vise en markant tilbagegang i TDC's kvartalregnskab.

Mandag forklarede aktieanalytiker i Sydbank, Morten Imsgard, der følger TDC tæt, hvad TDC's grundlæggende problem er:

"Problemet er, at pris-bevidstheden hos erhvervskunderne er blevet langt højere."

"Tiden synes at være fordi for den lukrative forretning, som TDC har haft i årevis, hvor man har taget høje priser for komplekse produkter og et højt service-niveau," forklarede Morten Imsgard til Computerworld.

Læs også: Vigtigt TDC-regnskab på vej: Derfor giver erhvervskunderne TDC store problemer

"Det er et spørgsmål om, at specielt mindre erhvervsdrivende vil have simple teleløsninger og dermed langt lavere priser, fordi de kan spejle det i, hvad man kan få som privatkunde," forklarer han.

"For de store virksomheders vedkommende er det mere et spørgsmål om, at der er benhård konkurrence i Danmark om at vinde de store kontrakter, og fokus i de forhandlinger synes stort set alene at være på prisen. Der har nogle af konkurrenterne bare været villige til at underbyde TDC."

Selvom TDC i kvartalsregnskabet er præget af alvorlige udfordringer på det danske marked, kan Danmarks største teleselskab samtidig glæde sig over fremgang i Norge og Sverige.

Blandt andet er indtjeningen før skat, renter og afskrivninger steget med otte procent i norske Get sammenlignet med samme periode sidste år.

TDC fastholder samlet set forventningerne til resultatet i 2015.

Læs også:

Vigtigt TDC-regnskab på vej: Derfor giver erhvervskunderne TDC store problemer

Telenor-koncernens til salg-skilt i Danmark: Her er de mulige købere af Telenor

Efter havareret fusion mellem Telia og Telenor: Alt er (stadig) i spil i dansk telekrig

Nyudnævnt TDC-direktør: Det er til at få øje på udfordringerne

Efter pludseligt direktør-exit i TDC: Her er TDC's tre store udfordringer

Carsten Dilling: "Jeg har tænkt på TDC 24/7 i otte år - nu er det tid til at prøve noget nyt




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere