Artikel top billede

Teleselskaber sælger i hemmelighed kundedata for 160 milliarder kroner

Telekundernes mobilaktiviteter er dataguld for firmaer, der gerne vil have store vidensmængder om mulige kunder. Teleselskabernes datasalg ligger i dag på 160 milliarder krone, og er nok tredoblet inden 2020.

Amerikanske teleselskaber ligger inde med millionvis af kundedata, der kan veksles til milliardvis af kroner.

Markedet for at sælge teledata via big data-selskaber som HP, SAP samt IBM og derfra videre ud til markedsføringsselskaber og eksempelvis supermarkedskæder er da også i kraftig stigning.

Det amerikanske it-analysehus Research 451 estimerer, at de anonymiserede og aggregerede teledata udgør et marked på godt 160 milliarder kroner i år, mens det i 2020 har rundet 500 milliarder kroner.

Det skriver Advertising Age.

Stor mulighed for Verizon

Dermed skulle der være en god mulighed for, at teleselskaber på det amerikanske marked som Verizon, Sprint, Telefonica kan skabe sig en særdeles indbringende sideforretning på viden om, hvor folk bor, handler og navigerer rundt på deres telefoner.

Alene SAP Consumer Insight gennemtygger op mod 300 daglige begivenheder på 20 millioner til 25 millioner mobilabonnenters telefoner, skriver Advertising Age.

Disse oplysninger kan være guld værd for eksempelvis supermarkedskæder, der ønsker big data-viden såsom indkøbstider, indkøbernes køn og link mellem indkøbsvaner og webbrowser-historikken hos mulige kunder.

Både mobilselskaber og big data-virksomhederne er dog meget lidt meddelssomme om, hvem de sælger data til i det, der kaldes TDaaS (Telecom Data as a Service).

Set i TDaaS-lyset giver Verizons opkøb af den fallerede internet-gigant AOL ganske god mening, da Verizon dermed kan benytte AOL's reklame-infrastruktur til at komme ud over salgsrampen med sine anonymiserede kundedata.

Læs også: Verizon køber tidligere internet-kæmpe for 30 milliarder kroner

Brugen af kundedata er dog stadig kontroversiel, da kundernes mobilbrug potentielt kan forbindes til konkrete personer via mobilregningen.

EU er lukket land

Markedet for data-salget ligger hovedsageligt i Nordamerika og i Asien, da eksempelvis EU-lande som Danmark er underlagt mere strikse regler for databrugen og herunder kundernes databeskyttelse.

Læs også: Skat må ikke længere indhente borgeres teleoplysninger

"Jeg har ikke konkret kendskab til at der er lignende planer hos danske teleselskaber. Hvis der skulle komme noget sådan, så er vi underlagt EU's dataregulering og klare regler om behandling af personoplysninger," forklarer direktør i Teleindustrien, Jakob Willer til Computerworld.

"Disse regler skal selvfølgelig i alle tilfælde efterleves af de danske teleselskaber," fortsætter han.

Læs også: 
Så meget bliver man overvåget i USA




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere






White paper
Tidsbegrænset kampagne: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner gratis