Artikel top billede

Her er de vigtige nøgletal for den danske telebranche: Sådan går det telebranchen

Ny rapport viser, hvordan den danske telebranche klarer sig, efter at branchen har været ramt af flere år med kritisk tilbagegang i de økonomiske nøgletal.

Der er overordnet set fremgang at spore i den danske telebranche.

Det viser rapporten Økonomiske nøgletal for telebranchen 2014 (PDF), som Energistyrelsen har udarbejdet.

Energistyrelsens rapport er baseret på økonomiske nøgletal fra en lang række danske virksomheder, der er "udbydere af elektroniske kommunikationsnet og -tjenester i Danmark," herunder altså mange andre end store teleoperatører som TDC, Telia, Telenor og 3. 

Ifølge rapporten omsatte den samlede danske telebranche i 2014 for 37,7 milliarder kroner, mens omsætningen året før lød på 37,3 milliarder.

I perioden 2007 til 2013 har omsætningen bevæget sig i den forkerte retning, og set i det lys er den beskedne omsætningsfremgang lidt af en overraskelse.

Samtidig er det interessant, at telebranchens samlede resultat (EBIT) er steget 3,2 procent fra 4,8 milliarder kroner i 2013 til fem milliarder sidste år.

Stadig færre ansatte

Rapporten viser dog også, at der bliver stadig færre ansatte i den danske telebranche.

I perioden 2013 til 2014 er beskæftigelsen faldet fra cirka 13.600 til 13.000 fuldtidsansatte.

"Fra 2008 til 2014 er beskæftigelsen i alt reduceret med lidt over 4.000 ansatte, svarende til et fald på næsten 25 procent," skriver Energistyrelsen.

Samtidig er det vigtigt at bemærke, at omsætningsfremgangen også dækker over, at nogle områder går markant tilbage, mens andre går frem.

Mens der er vækst i eksempelvis tv-ydelserne, så er der sket et fald på 5,8 procent i omsætningen inden for mobiltelefoni og mobildata.

Hvad med investeringerne?

En vigtigt punkt i rapporten er også teleselskabernes samlede investeringer i blandt andet mobilnet i Danmark, da det fortæller noget om, hvorvidt forbedringerne af den danske, digitale infrastruktur også kan fastholdes fremover.

Her er der tale om en mindre fremgang, der dog også sker på baggrund af, at investeringerne har været faldende i en årrække.

"I 2014 var de samlede investeringer imidlertid på godt 6,2 milliarder kroner, hvilket er knapt to procent mere end året før. 2014 er således første år med en mindre stigning efter en lang periode med uafbrudte fald," skriver Energistyrelsen.

Selvom der altså kan peges på både positive og negative tendenser i den danske telebranche, er der overordnet set tale om fremgang efter nogle ganske hårde år for branchen.

Der er dog stadig tale om et ganske presset marked, hvilket også er grunden til, at Telenors koncernchef for nylig har meddelt, at Telenor "ikke behøver at være i Danmark" - en melding, der reelt er et til salg-skilt fra Telenors side.

Læs mere om det her.

Læs også:

Telenor-koncernens til salg-skilt i Danmark: Her er de mulige købere af Telenor

Efter havareret fusion mellem Telia og Telenor: Alt er (stadig) i spil i dansk telekrig

Den danske telebranche bløder: Markant dyk i omsætning og beskæftigelse




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer