Ateas omsætning styrtdykker efter bestikkelsessag

Sagen om bestikkelse i Region Sjælland fortsætter med at kaste lange skygger over økonomien i Ateas danske forretning. Trods fyringer bløder både indtjening og salg, men direktør Morten Felding tror på, at der er bedre tider forude.

Artikel top billede

Ateas danske direktør Morten Felding erkender, at firmaets involvering i bestikkelsessagen i Region Sjælland har skadet forretningen.

It-giganten Ateas danske forretning er stadig hårdt ramt af sagen om påstået bestikkelse i Region Sjælland.

I Ateas seneste kvartalsregnskab, som blev fremlagt her til morgen, endte omsætningen på 1.258 millioner kroner - et fald på 1,9 procent sammenlignet med samme kvartal i fjor.

Endnu værre gik det for indtjeningen, som med 60 millioner kroner viste et fald på mere end 20 procent.

"Det er ikke nogen hemmelighed, at sagen om mulig bestikkelse har påvirket resultaterne negativt. Set i relation til omfanget af den seneste tids udfordringer viser resultaterne, at kunderne stadig har stor tiltro til Atea," siger administrerende direktør i Atea Danmark, Morten Felding i en kommentar til kvartalsregnskabet.

Renser man tallene for den omsætning, som kommer fra forårets opkøb af netværksfirmaet Axcess, er der ifølge Atea-direktøren reelt tale om, at man i rede penge har tabt mere end ti procent af omsætningen.

Læs mere her: Bestikkelsessag får Atea-kunder til at kigge sig om efter nye leverandører

Desuden har Atea som en udløber af bestikkelsessagen måttet efterbetale et millionbeløb til Staten og Kommunernes Indkøbsservice (SKI).

Det hænger sammen med, at Atea siden 2013 i en lang række tilfælde ikke har afregnet de såkaldte rabatandele, som skal betales til SKI, når Atea sælger varer og ydelser på SKI's rammeaftaler.

"Ser vi bort fra opkøbet af Axcess er vores omsætning i Danmark faldet med godt 10 procent. Men det er ikke kun et spørgsmål om at vi er ramt af bestikkelsessagen. Vi har også haft en sag med SKI. Så alt i alt har det højst sandsynligt betydet en samlet nedgang (i omsætningen, red.) på 15 procent i forhold til det, vi havde planlagt," siger Morten Felding.

Udover dønningerne fra bestikkelsessagen peger Morten Felding på, at Atea har mistet en række medarbejdere, som er gået til konkurrenten 3A-it, der tidligere i år blev startet op af en række tidligere Atea-medarbejdere.

Læs mere her: 3A-it tager til genmæle i bestikkelssesag: Anklager er 'voldsomme og usande'

Det er især Ateas hardwaresalg, der halter med et fald på godt syv procent, mens salget af services steg med 13,3 procent. Indenfor software steg salget med beskedne to procent

Nedtur har ført til fyringer

Ateas nedtur på det danske marked har også ført til nedskæringer i den samlede bemanding på mellem 30 og 40 medarbejdere.

"Vi har foretaget omlægninger, som betyder, at vi har reduceret bemandingen med cirka tre procent," siger Morten Felding.

Han ønsker ikke at sætte et præcist tal på, hvor mange medarbejdere, der har fået en fyreseddel. Han understreger dog, at der ikke er planer om yderligere nedskæringer på personalefronten.

"Vi har gjort det, vi tror, vi skal gøre her i tredje kvartal, og det vil vi forhåbentlig se effekten af, når vi går ind i 2016," lyder det optimistisk fra Atea-direktøren.

"I betragtning af de udfordringer vi har haft, synes vi det er et rimeligt resultat, som også gør, at vi kan holde fast i vores strategi. Vi investerer massivt i intern uddannelse for at sikre, at vi også fremadrettet har de brede og dybe kompetencer, som kræves på et marked med stadig stigende kompleksitet," siger Morten Felding.

Læs også:

Atea taget til nåde efter bestikkelsessag: Vinder stor kommunal pc-aftale

Ny rapport afslører: Store it-indkøb i Region Sjælland kom aldrig i udbud

Annonce

Annonceindlæg fra QNAP

Selvbygget filserver kontra QNAP NAS – Hvorfor en dedikeret NAS giver meget mere mening

En enkel filserver i en ”gratis” PC kan ende med at koste dig tusindvis af kroner mere om året.

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Peer Leerbæk som Key Account Manager ved netIP's kontor i Herlev. Han kommer fra en stilling som IT-Sikkerhedsrådgiver hos SeeSafe IT. Han har tidligere beskæftiget sig med kunderådgivning og account management bla. som KAM hos Comit gennem godt 4 år. Nyt job

Peer Leerbæk

Netip A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Nikolaj Henrik Pieter Jansen som Junior Consultant. Han skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Han kommer fra en stilling som Digital Advisor & Account Manager hos Twentyfour. Han er uddannet hos IT-Universitetet i København. Han har tidligere beskæftiget sig med salg og projektstyring. Nyt job

Nikolaj Henrik Pieter Jansen

Norriq Danmark A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 2. februar 2026 ansat Vlad-Andrei Fagarasan som Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med moderne dataplatforme og arkitekturer hvilket er med til at sikre at vi fortsat tilbyder vores kunder skræddersyede løsninger. Han har tidligere beskæftiget sig med BI- og dataprojekter i både privat og offentlig regi. Nyt job

Vlad-Andrei Fagarasan

Norriq Danmark A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Christoffer Andersen som Sales Manager ERP. Han skal især beskæftige sig med fokus på at skalere ERP-salget og videreudvikle teamet i Valby så vi fortsat understøtter og opbygger stærke kunderelationer. Han kommer fra en stilling som Senior Key Account Manager hos NNIT A/S. Han er uddannet hos Aalborg Universitet som IT Management. Han har tidligere beskæftiget sig med Kommercielt ansvarlig for nogle af NNIT’s største strategiske enterprise-kunder. Nyt job

Christoffer Andersen

Norriq Danmark A/S