1 / 14
Hvert femte år holder print- og fotogiganten Canon en konference, hvor fremtidens teknologier vises frem. Denne gang foregår løjerne i Paris i Frankrig.
Det sker på Canon Expo2015, der løber af stablen lige nu.
Firmaet har haft det svært i forbindelse med, at digitale fotos ikke længere tages med et kamera, men med en telefon.
Ligeledes daler print-behovet hos de danske kunder. Det har tvunget firmaet til at tænke nyt. Blandt andet skal billedteknologierne nu anvendes til overvågning, som du kan se senere i galleriet.
På kamerafronten er det da også det tunge skyts, der vises frem. Her er det en chip på 250 megapixel.
2 / 14
I første omgang henvender den solide opløsning sig til hobby-folket med hang til at se ud i universet, men der er også et varsel om endnu flere pixel i de digitale billeder.
3 / 14
Komplette fotostudier er et andet bud på, hvordan kameraet kan anvendes kommercielt.
Løsningen sender billedet direkte ud i e-butikken som illustration for dit udvalg på sitet.
4 / 14
Canon vil udnytte firmaets viden om video og billeder til at gøre overvågningen mere effektiv.
Selskabet har derfor indgået et samarbejde med det danske overvågningsfirma Milestone.
5 / 14
Overvågningen handler blandt andet om bedre genkendelses-algoritmer.
6 / 14
Overvågningskameraer og den medfølgende software forsøger også at skabe præcise data om de overvågede.
Her gætter programmet folks alder.
7 / 14
Det faldende privatprinter-salg betyder intet for reklame- og marketingfolk.
De vil stadig have store udskrifter.
8 / 14
Med rigtig store printere, får reklame- og marketingfolket de efterspurgte kæmpe-prints.
9 / 14
Canon slipper dog ikke helt fotoprint.
10 / 14
Men firmaet vil også meget gerne fortælle om den næste udgave af udskrifterne, der kommer i 3D.
11 / 14
Et andet område, som billedgiganten vil anvende sin ekspertise på er Virtual reality.
Her er to 'uskyldige ofre' sendt på bilferie.
12 / 14
Canons foto-viden bliver også udnyttet til produkter indenfor medico-branchen.
13 / 14
Nå ja, og så er der naturligvis en stribe nye kameraer på tapetet. Også selvom 85 procent af de digitale billeder ikke tages med et kamera men med en mobiltelefon.
14 / 14
Linser skal også langes over disken.
Her ses et lille udsnit af selskabets mange linser, der er linet op i lange baner.