Artikel top billede

VMworld 2015: VMware holder masken efter Dells køb af hovedaktionæren EMC

Trods faldende aktiekurs og skepsis blandt investorerne jubler VMwares europæiske chef for Dells køb af VMwares ejer, EMC. VMwares direkte salgsstrategi bliver der ikke pillet ved, lover chefen.

Cheferne i virtualiseringsgiganten VMware har lidt svært ved at finde en grimasse, der kan passe.

Mandag annoncerede hardwareproducenten Dell købet af VMwares hovedaktionær - storagekæmpen EMC - og kort efter slog VMware dørene op for sin europæiske udgave af konferencen VMworld.

For at komme de mange spørgsmål om konsekvenserne af Dell/EMC-handlen i forkøbet, forsøgte VMwares europæiske chef Carl Eschenbach at tage tyren ved hornene.

Både i hans åbningstale til de 10.000 konferencedeltagere og ved den efterfølgende pressekonference lagde Carl Eschenbach ud med at give en forsikring om, at meget lidt vil ændre sig for VMware og selskabets kunder og forhandlere.

VMware vil fortsætte som et selvstændigt børsnoteret selskab, og man vil også fortsætte med at udvikle sine partnerskaber med andre it-producenter, lød det fra VMware-chefen.

Heller ikke VMwares partnere og forhandlere har ifølge Carl Eschenbach noget at frygte. VMware vil nemlig fortsætte sin strategi med indirekte salg gennem partnere.

"Vi er begejstrede for de muligheder, som det åbner. Dell har nu en af markedets største forretninger inden for pc og storage. Det vil især give muligheder på SMB-markedet, hvor vi kan styrke vores position. Men vi vil fortsætte med at være åbne for samarbejde med andre producenter, og vi vil fastholde vores partnersystem," sagde Carl Eschenbach på VMworld.

Holder fast i strategien

Han pegede blandt andet på, at EMC's køb af VMware i 2004 udløste den samme frygt for, at EMC's model med direkte salg ville underminere VMwares partnerstrategi.

"Det er ikke sket," understregede Carl Eschenbach.

På børsen i New York har VMware også fået kærligheden at føle oven på mega-handlen mellem selskabets hovedaktionær og Dell.

Offentliggørelsen af Dell/EMC-handlen fik mandag VMwares aktiekurs til at falde med op mod otte procent, hvilket er det laveste niveau i 10 år. Det er med til øge bekymringen for VMwares skæbne som tredje hjul i den mastodont, som bliver resultatet af handlen mellem Dell og EMC.'

Trods en årlig omsætning i nærheden af 40 milliarder kroner er VMware stadig lillebror i forhold til Dell/EMC, som tilsammen omsætter for mere end 500 milliarder kroner årligt.

Ligesom EMC har Dell en forhistorie med at sælge direkte til slutkunderne.

Det har dog gradvis ændret sig de sidste fem til 10 år, hvor Dell har gennemgået en transformation fra ren pc-producent til i dag, hvor man udover storage og servere også leverer software og cloudydelser.

En stor del af Dells salg - især til store kunder - sker dog fortsat direkte.

Læs også:
Dell køber EMC for 440 milliarder kroner: Nu vil selskabet i krig med alle it-giganterne


Microsoft og VMware slutter fred: Indgår stort partnerskab efter mange års indædt bekrigen af hinanden




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren