Artikel top billede

Huawei vil ikke patche kritiske sårbarheder i udbredte 3G-routere - solgt i massevis i Danmark

12 forskellige routere fra Huawei solgt i Danmark og 20 andre lande er proppet med alvorlige sikkerhedshuller. Men Huawei har ingen planer om at lappe dem.

En hel stribe ældre Huawei-routere - heraf mange solgt i Danmark - er fyldt med alvorlige sikkerheds-huller. Men ingen af dem vil blive lappet, lyder det fra selskabet.

Kinesiske Huawei har ingen planer om at udsende patches til 12 af selskabets 3G-router-modeller, som gennem en årrække er blevet solgt i 21 forskellige lande, herunder Danmark.

De 12 forskellige modeller er fyldt med farlige sikkerheds-huller, som blandt andet gør det muligt for en hacker at ændre DNS-indstillingerne, oploade ny firmware uden at logge ind, anvende routerne til at gennemføre et DoS-angreb, monitorere brugen eller omdirigere folk til inficerede websites.

Det er ret basale sikkerheds-brister, som man sjældent ser, da patches til netop disse typer basale angrebsformer hører til i den fundamentale værktøjskasse.

Tiden er løbet ud

Men de pågældende routere er blevet så gamle, at de ikke længere er med i Huaweis opdaterings-cyklus.

Det betyder, at routerne i dag kører med firmware, som senest blev opdateret i slutningen af februar 2013.

Ifølge sikkerhedsmanden Pierre Kims blog drejer det som følgende router-modeller:

- E960, WLA1GCPU

- E968, WLA1GCYU

- B970, WLA1GAPU

- B932, WLB1TIPU

- B933, WLB1TIPU

- B220, WLA1GCYU

- B260, WLA1GCYU

- B270, WLA1GCYU

- B972, WLA1GCYU

- B200-20, WLB3TILU

- B200-30, WLB3TILU

- B200-40, WLB3TILU

- B200-50, WLB3TILU

- ? , WLA1GCPU

Sikkerhedsmanden har endda fundet eksempler på, at de pågældende 3G-routere lagrer administrator-navn og password i cleartext i en cookie, ligesom han har opdaget, at det er muligt at få udleveret password uden at gyldig tilladelse.

Routerne er ifølge ham "overordnet dårligt designet og indeholder massevis af sårbarheder."

Har kendt til huller i månedsvis

Huawei blev gjort opmærksom på de alvorlige sikkerheds-huller i august, men meddelte ret hurtigt Pierre Kim, at selskabet ingen planer havde om at lappe dem.

Han siger til Computerworlds amerikanske søstermedie, at en opdatering af routerne under alle omstændigheder ville være meget vanskelig, da firmware til routerne normalt distribueres af de mange forskellige ISP'er, som Huawei samarbejder med.

De pågældende routere er blevet solgt i Argentina, Armenien, Østrig, Brasilien, Chile, Kroatien, Danmark, Ecuador, Estland, Tyskland, Guatemala, Jamaica, Kenya, Mali, Mexico, Niger, Portugal, Rumænien, Slovakiet, Sverige og Tunesien.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






Computerworld
Test af monster-tablet: Det er den skøreste og mærkeligste computer, som jeg har testet i lang tid – men jeg vil nu gerne have den alligevel