Artikel top billede

Scor.dk er måske lidt for smart - Forbrugerombudsmanden ser nærmere på sagen

Scor.dk kan være på kant med både persondataloven og markedsføringsloven. Datingsiden gemmer nemlig e-mailadresser på folk, som aldrig har været kunder, og sender dem uopfordrede reklame-mails. Datatilsynet afventer en anmeldelse og Forbrugerombudsmanden ser på, om sagen skal tages op til behandling

Danmarks frækkeste mødested er blevet lidt for frækt. Datingsiden Scor.dk er nemlig på kant med både markedsføringsloven og persondataloven.

Du kan stadig være med

Scor.dk sender nemlig uopfordrede mails til personer, som har været ved at udfylde en tilmelding til hjemmesiden, men aldrig gennemførte oprettelsen. En praksis som har vækket Forbrugerombudsmandens interesse.

I mails med overskrifter som "Du kan stadig være med!" og "Det koster ikke noget at prøve lykken" opfordrer Scor.dk til at komme tilbage og udfylde tilmeldingen for at oprette en profil.

På kant med markedsføringsloven

Det går direkte imod markedsføringslovens paragraf seks, som fastslår, at folk selv skal bede om elektroniske reklamer, før en virksomhed må sende dem.

"En erhvervsdrivende må ikke rette henvendelse til nogen ved brug af elektronisk post, et automatisk opkaldssystem eller telefax med henblik på afsætning af varer, fast ejendom og andre formuegoder samt arbejds- og tjenesteydelser, medmindre den pågældende forudgående har anmodet om det."

Eller som fuldmægtig hos forbrugerombudsmanden Linda Tørngren udtrykker det:

"Hvis man vil sende mails med markedsføring, skal der gives samtykke forud for henvendelsen."

Læs også: Fona får bøde sendt i nakken efter spam-udsendelser

Et es i ærmet

Scor.dk har dog et es i ærmet.

For alle som har indtastet deres e-mailadresse på hjemmesiden giver nemlig Scor.dk lov til at sende uopfordrede markedsføringsmails.

Det kan man læse i de brugerbetingelser, som Scor.dk henviser til nederst på tilmeldingsformularens første side.

" § 1: For at oprette en profil på Scor.dk skal du være fyldt 18 år og have en gyldig e-mail adresse. Ved at indtaste din e-mail kan du aktivere din konto og evt. få tilsendt ny adgangskode. Samtidigt accepterer du ved indtastning af din e-mail adresse, at Scor.dk må fremsende nyhedsbreve til dig med relevant indhold. E-mail nyhedsbreve kan indeholde annoncer."

Men det er heller ikke nok til at Scor.dk må sende alle de mails de lyster.

For hvis en virksomhed skal have lov til at sende markedsføring via e-mails, kræver det, at modtagerne aktivt giver lov til det.

"Modtageren skal være klar over, at man giver samtykke, og umiddelbart lyder det ikke som om, man er tilstrækkeligt informeret. At indtaste sine oplysninger er ikke det samme som aktivt at give tilladelse," vurderer Linda Tørngren fra Forbrugerombudsmanden.

På baggrund af Computerworld's henvendelse ser Forbrugerombudsmanden nu nærmere på, om sagen skal tages op til behandling.

Hvad med persondataloven?

Men Scor.dk er ikke kun i en gråzone, når de sender uopfordrede e-mails.

Scor.dk kan nemlig kun sende de e-mails, fordi Scor.dk gemmer e-mailadresser fra folk, som springer fra, før de har udfyldt hele datingsidens tilmeldingsformular. Og det er som udgangspunkt ikke tilladt.

"Umiddelbart vil jeg mene, at de skal slette det hele," lyder vurderingen fra jurist i Datatilsynet Birgit Kleis.

Den vurdering baserer hun på persondatalovens paragraf seks, som fastslår, at den slags data kun må opbevares, hvis "den registrerede har givet sit udtrykkelige samtykke hertil," eller det er nødvendigt for, "at den dataansvarlige... ...kan forfølge en berettiget interesse og hensynet til den registrerede ikke overstiger denne interesse."

Og Scor.dk kan godt få lejlighed til at forsvare den interesse.

"Hvis nogen klager over det her, vil vi sende en høring til Scor.dk og høre, hvad deres interesse er i at beholde de mailadresser. Vi vil i den forbindelse gøre opmærksom på reglerne i persondataloven og spørge ind til, om de mener at have hjemmel til at behandle oplysningerne," afslutter Birgit Kleis fra Datatilsynet.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere