Artikel top billede

Staten i konkurrence-humør: Brug offentlige data og vind 100.000 kroner

Du kan snart deltage i statens konkurrence om at bygge it-værktøjer med offentlige data og tjene 100.000 kroner. Læs her, hvordan du deltager i konkurrencen.

Brug af offentlige data i mobil-apps og på andre it-platforme har længe været udset som en guldgrube for staten

I flere år har staten således arbejdet på at få virksomheder til bygge applikationer ved at bruge disse offentlige tilgængelige data, der kan tælle alt fra trafikdata over befolkningsprognoser til politirapporter.

Vejen mod det store økonomiske potentiale i brugen af de offentlige data har dog været bumpet på trods af, at blandt andet EU har peget på store milliardmuligheder i de offentlige data.

Derfor har Erhvervsstyrelsen i denne uge skudt en konkurrence i gang med det formål at lokke små og mellemstore virksomheder til de fyldte fade med offentlige data.

"Vi har data - men vi er ikke nødvendigvis de rigtige til at definere løsningen. Derfor spørger vi bredt ud - vi crowdsourcer løsninger på problemet i den her situation, hvor vi forventer at få nogle bud, som er både kreative og innovative," forklarer styrelsens vicedirektør Anders Hoffmann i en pressemeddelelse.

Der mangler en fiskestang

Erhvervsstyrelsen henviser blandt andet til en rapport fra 2013, som konkluderer, at kombinerer en virksomhed sine egne data med de offentlige ditto, så øger det chancen for at styrke virksomhedens produktudvikling og markedsføring.

Derfor har det også været en streg i regningen, at mange virksomheder har svært ved at finde spændende, offentlige data.

"Billedligt talt ligger de enorme mængder data i frit tilgængelige containere, men vi mangler de værktøjer, der skal til for at fiske data op. Det er en udfordring for særligt de små og mellemstore virksomheder, et problem som Erhvervsstyrelsen nu efterlyser hjælp til at løse," lyder det fra Anders Hoffmann.

Han peger på, at eksempelvis kan offentlige data bruges i en app til håndværkere, som skal have hjælp til at finde rundt i BBR-registret og i kommunens lokalplaner.

Deltag her

Helt praktisk har Erhvervsstyrelsen oprettet en hjemmeside i den såkaldte Challenges-konkurrence, hvor du læse mere om reglerne, se tilgængelige datasæt og ikke mindst tilmelde dig.

Som deltager skal du have et CVR-nummer og bruge mindst ét sæt offentlige data i din løsning. Samtidig skal du som deltager også kunne redegøre for forretningspotentialet i din ide.

Konkurrencen åbner den 19. oktober og løber frem til 16. november klokken 12, hvorefter de fem bedste idémagere får lov til at pitche deres koncepter foran en jury, som endnu ikke er udpeget.

Personen/virksomheden med den bedste og mest gennemarbejdede idé vinder de 100.000 kroner.

Læs også:

Syv it-folk opsiger jobbet: Går efter data-guldet

Carpe (diem) - de offentlige data




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere